Aktiviteter for hele familien
DUI-LEG og VIRKE er en landsdækkende familieorganisation, hvor familien kan have det sjovt sammen. Ønsker man at tilbringe mere tid med sin familie i glade, hyggelige og kreative omgivelser, er DUI det helt rigtige sted. Udover vores faste aktiviteter har vi også en masse weekendture, lejre og arrangementer som man kan deltage i.
Foreningen drives udelukkende af frivillige der lægger mange kræfter i, at skabe gode og trygge rammer for vores aktiviteter. DUI-LEG og VIRKE i Ølstykke blev stiftet i 2008 og har lige siden været aktive med et hav af forskellige aktiviteter målrettet børn og unge og deres familier.
Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for hvilke aktiviteter vi kan tilbyde. Vores aktivitetstilbud ændrer sig naturligvis løbende, da det er de frivillige som står for dem. Igennem årene har vi derfor afholdt alt fra en simpel tur i svømmehallen til youtube-værksted hvor man kunne lære at lave online videoer. Vi har også tidligere arrangeret store arrangementer såsom Store cykeldag sammen med kommunen og børnenes grundlovsdag hvor vi uddelte året børneven i Egedal. Begge arrangementer havde stor tilslutning med flere hundrede deltagere.
Aktiviteter i 2025
I 2025 spiller vi brætspil – både fysisk og online, vi afholder fællesspisninger, tager på kanoture, afholder smykker-værksted, tager på Shelterture, vi planlægger spontane aktiviteter som f.eks. en pokemon eftermiddag, vi tager på vores årlige hyttetur, afholder vores årlige Julebagedag. Desuden har vi fokus på at starte nye aktiviteter op, vi har f.eks. allerede fået penge til at starte en tufting aktivitet.
Ny aktivitets-app
Som medlem kan man nu tilgå alle vores aktiviteter via appen ”Vores DUI”. Her er alle vores aktiviteter samlet, så man kan få et overblik. Via appen man kan tilmelde sig, betale eventuelt deltagergebyr, skrive til os og betale sit kontingent. Kort sagt så har man nu en meget nemmere tilgang til vores aktiviteter og vi kan kommunikere mere direkte.