Bliv nonfirmeret med DUI – LEG og VIRKE
Ikke alle ønsker at blive konfirmeret i en kirke, men mange har måske alligevel lyst til at markere overgangen fra barndom til ungdom.
Derfor blev der for mange år siden dannet en forening, som tilbød borgerlig konfirmation. Foreningen for borgerlig konfirmation ophørte i 1970’erne og overdrog derfor denne opgave til børne-, familie- og ungdomsorganisationen DUI-LEG og VIRKE.
Sidenhen har arrangementerne skiftet navn til nonfirmation.
Dagen er naturligvis mest rettet mod nonfirmanterne, men det er en begivenhed for hele familien.
Nonfirmation er en fællesskabsoplevelse, – ikke en rituel handling.