Vidste du…

…at DUI-LEG og VIRKE har lavet aktiviteter for børn og unge siden 1905?

…at DUI blev grundlagt efter initiativ fra den bare 18 år gamle Louis Florin, som savnede et alternativ til spejderbevægelsens kristelige og mere militante stil?

…at DUI står for De Unges Idræt, selvom idræt ikke længere er kerneområdet?

…at DUI-LEG og VIRKE bygger på arbejderbevægelsens værdier, men at man fra begyndelsen mente, at børn ikke skulle organiseres politisk?

…at DUI-LEG og VIRKE har mere end 800 frivillige fordelt på cirka 75lokalafdelinger over hele landet?

…at DUI-LEG og VIRKE samarbejder med søsterorganisationer over hele Europa?

…at DUI-LEG og VIRKE tilbyder masser af spændende kurser og andre aktiviteter til de frivillige, ligesom der hvert år er mange landsdækkende aktiviteter for børn og unge?

…at DUI-LEG og VIRKE, udover lokalafdelingerne, har en international afdeling, som arbejder på at hjælpe børn i den tredje verden ud af børnearbejde og ind i skolerne?

…at DUI-LEG og VIRKE hele tiden forsøger at få sat børn på den politiske dagsorden?

…at man kan blive frivillig medarbejder i DUI-LEG og VIRKE allerede som 14-årig?

 

I 1905 blev DUI dannet som et alternativ til FDF. Det nuværende navn, DUI-LEG og VIRKE, kom til i 1968, men i daglig tale bruger mange medlemmer blot forkortelsen DUI. I dag har vi 44 afdelinger rundt om i Danmark og definerer os som en børne-, ungdoms- og familieorganisation udsprunget af arbejderbevægelsen.

 

De Unges Idræt (D.U.I) blev startet ved et aftenmøde i Arbejdernes Forsamlingsbygning (det nuværende arbejdermuseum) i Rømersgade 22 i København den 10. november 1905. Det var en ung mand, Louis Florin, der havde fået ideen, men det var journalisten og folketingsmedlemmet, A. C. Meyer, der tog initiativet.

Den kun 18-årige Louis Florin havde været fører i Frivilligt Drenge Forbund (FDF), der var blevet startet 3 år tidligere. Han mente, at FDF i og for sig gjorde et godt stykke arbejde for drengene fra de københavnske arbejderhjem, men som ivrig ungsocialist var han modstander af det kristelige og efter hans mening også militaristiske præg, som FDF søgte at bibringe drengene.

Marchture med piber og trommer

Hovedvægten blev lagt på gymnastik, brydning, atletik, svømning og boldspil. Hertil kom marchture ud i det åbne land uden for byen. Til marchturene var det godt med musik. I begyndelsen var det kun trommer og fløjter, men hurtig fik foreningen egne hornorkestre, og musikundervisningen i D.U.I., der gerne blev foretaget af professionelle musiklærere mod betaling, blev hurtig en stor succes. Det var jo længe før de kommunale musikskolers tid.

Det blev en slags F.D.F., men uden en kristelig og nationalistisk ideologi, eller andre forsøg på at påvirke børnene politisk. Her var A.C. Meyer nok den, som lagde kursen. ”Børn bør man ikke organisere politisk”, erklærede han, og det holdt man længe fast ved. Det militaristiske var måske vanskeligere at undgå. D.U.I. fik uniformer, der til forveksling lignede F.D.F.s: Hvide matrosbluser med blå kraver og tilhørende huer, og det pædagogiske princip var kæft, trit og retning, men det var det også alle andre steder.

Gådefulde sommerlejre

Drengene blev omtalt som elever og de frivillige medarbejdere blev kaldt førere. Snart begyndte D.U.I. også at organisere feriekolonier for drengene i skolernes sommerferie. Hvordan foreningen kunne skaffe de nødvendige frivillige medarbejdere er lidt af en gåde. Arbejdere havde normalt ikke sommerferie, og på dette tidspunkt har der sikkert ikke været en eneste skolelærer blandt D.U.I.s medarbejdere.

Efter en nedgangsperiode op til Første Verdenskrig, gik det fremad i de følgende år. I 1915 begyndte foreningen at optage piger på lige fod med drenge i D.U.I. Det er nok årsagen til, at der også kom folkedans og sanglege på programmet. Ved siden af de almindelige koloniture fandt man på at arrangere vandrekolonier.

Ligesom ved koloniturene kunne man få en frirejse fra D.S.B. til det sted, hvor turen skulle starte. Herefter gik man hver dag en mindre rute til et sted, hvor der i forvejen var bestilt overnatning i en gymnastiksal eller et forsamlingshus, hvor deltagerne sov på gulvet på madrasser. Da D.U.I. senere blev interesseret i lejrsport forsvandt denne aktivitet hos os, men den levede videre i skolernes skolehjemsrejser, der først standsede i 1940 p.g.a. den tyske besættelse. Husflid af enhver art (bl.a. sløjd, kurvefletning og vævning) og syskoler for pigerne blev almindelige i 1920’erne.

D.U.I. spreder sig til resten af landet

I 1918 ophørte D.U.I. også med at være en ren københavnsk organisation. Der oprettedes afdelinger i Horsens, Roskilde, Aalborg og Århus, og i de følgende år gik det stærkt. I 1925 var der 13 afdelinger i København, men 50 udenfor spredt over hele landet. Dette medførte, at landsforbundet blev oprettet i 1919. De mange provinsafdelinger gav muligheder for en hel ny aktivitet. Afdelingerne rejste på besøg hos hinanden og børnene blev indkvarteret privat. Besøget varede gerne i 10 dage. I sommeren 1925 var ikke mindre end 3511 børn blevet udvekslet på denne måde.

Lejrsporten indføres

I 1920’rne blev lejrsporten indført i D.U.I. Her var det spejderbevægelsen, som blev efterlignet. Det skete på rigtig spejdermaner. Hvis man skulle dyrke lejrsport skulle det ske i en trop, der igen var delt i patruljer med højst 8 drenge i hver. Og det skulle naturligvis ske i en speciel uniform. Den var kakifarvet med blåt slips, blå knæbenklæder og sportsstrømper med blå kant. Og så måtte pigerne ikke være med, lejrsport i D.U.I. var kun for drenge. Det fandt dog ikke alle sig i, i hvert fald havde D.U.I. Sundby afdeling en pigetrop, der dyrkede lejrsport i 1926. Lejrsporten medførte også, at D.U.I. begyndte at arrangere kurser for medarbejderne.

I sidste halvdel af 1920’rne kom D.U.I. for alvor i kontakt med børneorganisationer i andre lande, der også har tilknytning til arbejderbevægelsen. D.U.I. blev først og fremmest inspireret fra Die Falken i Tyskland. Her gik man ind for en bevidst socialistisk børneopdragelse, og et langt mere kammeratligt forhold mellem voksne og børn. Børnene sagde ”du” og fornavn til førerne. Pigerne fik lov til at komme med lejrtur, og man behøvede ikke at være inddelt i patruljer for at kunne sove i et telt.

Også uniformen var anderledes. Den er blå med et rødt tørklæde. Det hele blev stort set overtaget af D.U.I, hvor man også efter tysk forbillede begyndte at kalde eleverne for ”falke”, mens førerne blev til ledere, og man overtog også falken som emblem. A.C. Meyers gamle ideer om børn og politik blev helt forladt, idet D.U.I. i 1928 indgik i et snævert samarbejde med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (D.S.U.), og i 1931 fik de to organisationer fælles forbundsledelse. De fik også det fælles lederblad ”Børne- og Ungdomslederen”. I 1927 havde D.U.I. deltaget i en lejr, der blev kaldt ”Die rote Kinderrepublik” i Seekamp ved Kiel i Tyskland, og i 1929 afholdt D.U.I. selv en stor international lejr efter samme model i Danmark, der kom til at hedde ”Børnerepublikken Ermelunden”. I 1928 var D.U.I. blevet medlem af Sozialistische Erziehungs Internationale (SEI), der var et internationalt samarbejdsorgan for arbejderbevægelsens børneorganisationer.

Medlemsbladet

Allerede i 1909 forsøgte D.U.I. at udgive et medlemsblad ”Unge Dag”, udgifterne skulle dækkes ved tegning af annoncer, men i 1910 måtte man indstille produktionen af bladet. I 1918 blev der gjort et nyt forsøg, denne gang i samarbejde med De konfessionsløse Søndagsskoler, bladet hed ”Arbejdernes Børneblad”, men D.U.I. trak sig igen ud af dette samarbejde i 1919. Endelig i 1932 fik D.U.I. sit eget børneblad ”Rødfalken”, der udkom frem til 1949, hvorefter det fortsatte som ”Falken” frem til 1968. Herefter har der været flere forsøg på at lave et børne- eller medlemsblad bl.a. ”Regnbuebørn”, men de er blevet opgivet igen både af økonomiske årsager og manglende frivillig arbejdskraft. I en længere periode havde man ikke noget medlemsblad, indtil man begyndte at lave ”LEG og VIRKE”, som i dag udkommer fire gange om året.

1930’rne blev en meget aktiv tid for D.U.I., hvor mange af ideerne kom fra Weimarrepublikkens Tyskland. Disse påvirkninger blev forstærket efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland af de mange flygtninge med tilhørsforhold i arbejderbevægelsen, der kom til Danmark i disse år. Det gjaldt blandt andet inspiration fra den tyske vandrefuglebevægelse, der også gjorde sig gældende i D.U.I.s musikaktiviteter.

Næsten alle afdelinger fik nu et mandolinorkester, og repertoiret var enkle folkesange, især af tysk oprindelse. Melodierne blev forsynet med tekster af forfatteren Harald Bergstedt, som alle kunne synge med på. Harald Bergstedt var i det hele taget storleverandør af sange og dramatik til D.U.I. og D.S.U. i disse år. Men D.U.I. forsøgte sig også med en anden musikkultur. Sidst i 1930’rne havde D.U.I. i København et specielt børnejazzkor under Berhardt Christensens ledelse. De har nok først og fremmest sunget de nye børnesange, som Berhardt Christensen lavede i samarbejde med Sven Møller Kristensen.

Vandrehjem og lejrliv

D.U.I. er med til at starte Herbergsringen, det nuværende Danhostel, i 1930, der efterhånden fik oprettet vandrehjem over hele landet. Vandrehjemmene var primitive, men så billige, at de i høj grad blev anvendt af afdelingerne til weekendture om vinteren. Lejrlivet blev dog den helt store aktivitet, og landsforbundet afholdt flere store landslejre: 1933 i Oksø ved Flensborg Fjord, 1934 i Vejle, 1935 i Århus og 1936 i Aalborg. I 1937 blev der holdt et stort feriestævne i Sønderjylland, hvor deltagerne var indkvarteret privat over hele landsdelen. Endelig blev den første nordiske lejr afholdt i Falkenberg i Sverige i 1939 med stor dansk deltagelse.

235 mand stort mandolinorkester

Et andet højdepunkt var Københavnskredsen store udstilling ”Fritidsbarnet” i Idrætshuset i København i 1938. Her viste D.U.I., hvad foreningen magtede med hensyn idræt, friluftsliv, musik, dramatik, manuelt arbejde og meget andet. Blandt andet var der et mandolinorkester med, hvori 235 falke og ledere deltog. Men der var også kommercielle udstillere repræsenteret på udstillingen, som varede i tre dage. Pædagogikken blev diskuteret meget i D.U.I., forbilledet søgtes blandt andet i den såkaldte arbejdsskole, der lagde stor vægt på manuelle færdigheder. Den brede pædagogiske interesse førte til, at man opgav den bevidste socialistiske opdragelse.

Besættelsestiden skabte mange ydre vanskeligheder for børnearbejdet i D.U.I., men aktiviteterne fortsatte – i et vist omfang i private hjem, og medlemstallet var tilsyneladende stigende. Ligesom alle andre blev D.U.I. mere nationalt, og spejderbevægelsen blev på godt og ondt forbilledet.

Orientering eller terrænsport, som den militære udgave kaldtes, var meget populært i D.U.I. For de 14-16-årige indføres i 1944 arbejdsmærker, som man efter en bestået prøve måtte bære på uniformen. De kunne minde om spejdernes duelighedstegn, men der var kun to mærker, og de kunne erhverves på mange forskellige måder. Tankegangen var typisk for D.U.I. Alle i en gruppe kunne hævde sig på et eller andet område, så alle kunne på den måde få et arbejdsmærke, hvis de gjorde en indsats.

Teoriprøver før medaljeoverrækkelse

Noget lignende gjorde sig gældende i idrætten. I D.U.I. kunne man ikke vinde en konkurrence i atletik, bare fordi man sprang højst, længst og løb hurtigst. Bagefter skulle deltagerne klare en teoriprøve, der slet ikke drejede sig om sport, men om almen viden. Befrielsen bragte ikke de store ændringer, men grænserne åbnedes, og i 1946 blev den anden nordiske lejr afholdt. Denne gang på halvøen Veddelev ved Roskilde med ikke mindre end 6000 deltagere fra danske D.U.I.-afdelinger og fra de nordiske søsterorganisationer i Sverige, Norge og Finland.

I 1949 blev afholdt en tredje nordisk lejr i Gjøvik i Norge med 7000 deltagere og i 1952 på Hangø i Finland. I de følgende år blev der tilbud om lejre i udlandet næsten hvert eneste år. I 1949 oprettede D.U.I. sit eget depot kaldet Weekend Magasinet, der solgte uniformer og lejrudstyr, men senere specialiserede sig i beskæftigelsesmaterialer, hvor der var et pænt salg til institutioner. I 1981 måtte forretningen dog afvikles af økonomiske årsager.

Det internationale samarbejde genoptages

Allerede i 1949 blev det internationale samarbejde mellem arbejderbevægelsens børneorganisationer genoptaget ved oprettelsen af International Falcon Movement (IFM), som en erstatning for det gamle SEI, der helt var ophørt med at eksistere ved udbruddet af Anden Verdenskrig. Det var på dette tidspunkt et væsentligt krav fra de nordiske organisationer, at ordet socialistisk ikke var indeholdt i navnet, så det gamle navn kunne ikke bruges. Senere har vi skiftet mening, så i dag er navnet IFM-SEI.

Under den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne blev den pædagogiske linje atter meget bevidst. D.U.I. ville meget gerne være med til at opdrage børnene til gode, frie, skabende og demokratiske samfundsborgere. Men socialisme eller bare socialdemokratisk var et uartigt ord, men vi fremhævede altid det solidariske og kollektive i vores måde at arbejde på. Konkurrencementaliteten skulle neddæmpes. På idrætsområdet kom den rytmiske Gøssel-gymnastik ind i arbejdet. D.U.I. ville gerne nå længere ud end til sine egne medlemmer, og der var forsøg på at gøre ”Falken” til et børneblad, som andre end medlemmerne kunne abonnere på, men nogen større succes i den retning opnåede D.U.I. aldrig.

Reform

Den stigende velstand kunne også mærkes også blandt D.U.I.s medlemmer, og vi var ikke mere ene om at praktisere en fri og demokratisk børneopdragelse. I folkeskolen var læreren blevet dus med eleverne, og piger og drenge gik i samme klasse. De nye kommunale ungdoms- og børneklubber havde flere økonomiske midler til rådighed end det frivillige børnearbejde, og frem for alt professionel betalt arbejdskraft til rådighed. Alt dette medførte, at D.U.I. i 1968 gennemførte en reform. Uniformen blev afskaffet, men man fortsatte dog med at bruge den blå bluse i enkelte afdelinger nogle år endnu. Navnet blev ændret til DUI-LEG og VIRKE. Det var nok meningen, at DUI efterhånden skulle forsvinde, men det er ikke lykkedes.

I Københavnkredsen holdt man fast, ikke alene ved den blå bluse, men også betegnelsen De Unges Idræt og falkemærket, der ellers bliver erstattet med det nye logo, de dansende børn. Men den væsentligste ændring var dog nok, at man lagde vægt på, at DUI-LEG og VIRKE var en familieorganisation, hvor både forældre og børn kunne være medlemmer. Og det var kun medlemmer, der kunne vælges ind i afdelingernes bestyrelser. Tidligere var det kun børnene, der var medlemmer, mens det kun var forældrene og andre, der var medlemmer i de lokale støtteforeninger, der kunne vælges til afdelingernes bestyrelser. Dette var børnedemokrati på papiret, men nok ikke så meget i praksis.

Tættere tilknytning til Socialdemokratiet

Ungdomsoprøret nåede også DUI-LEG og VIRKE. En del unge medarbejdere havde fundet et politisk standpunkt, der lå til venstre for den socialdemokratiske arbejderbevægelse. De rejste en stærk kritik dels af den traditionelle beskæftigelsespædagogik, som den blev praktiseret i mange afdelinger, og ikke mindst af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Dette medførte en diskussion om DUI-LEG og VIRKEs politiske tilhørsforhold og førte efter et landsmøde i 1974 til en tættere tilknytning til Socialdemokratiet. Herefter begyndte DUI-LEG og VIRKE på landsplan – i langt højere grad end tidligere – at blande sig i den børne- og familiepolitiske debat.

I dag har DUI-LEG og VIRKE 44 afdelinger rundt om i hele landet, hvor børn, unge og voksne planlægger og deltager i mange forskellige aktiviteter. Blandt andet er lejrsporten stadig en aktivitet, der er stor interesse for. Derudover er DUI-LEG og VIRKE i gang med at udvikle arbejdet med de internationale projekter.