Spørgsmål 1: Er FNs Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– Dansk Folkeparti mener, at et barns rettigheder som udgangspunkt er dækket ind under FNs konvention om barnets rettigheder. Dog efterleves den ikke alle steder i verden, fx bør mange former for børnearbejde i tredjelande forbydes, og børn skal ikke udsættes for misbrug af nogen som helst art.

Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
– Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger?
– Alle børn, der fødes i Danmark skal ikke have et dansk statsborgerskab. Hvis der er asylansøgere, der får et barn i Danmark er det ikke ensbetydende med, at barnet automatisk skal have dansk statsborgerskab. Dansk statsborgerskab er noget af det fineste, man kan opnå. Der skal altid en individuel vurdering til, førend en beslutning om tildeling af dansk statsborgerskab træffes.

Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Børn skal så vidt det overhovedet er muligt høres i alle sager vedr. egen tvangsfjernelse og i nærvær af en bisidder, som de har tillid til. Dette er et lovmæssigt krav, som der desværre ikke efterleves af alle kommuner. Derfor skal der strammes op på området.

– Børn over en vis alder skal i skilsmissesager som udgangspunkt også høres, men man skal være opmærksom på ikke at skubbe børn foran systemet eller forældrene, så de oplever, at en afgørelse bliver deres ansvar.

Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– Lovgivningen på området er efterhånden blevet ret klar, men desværre er der for mange sager, hvor denne ikke følges og derfor skal der ske forbedringer. Barnets tarv er det primære, det må der aldrig gås på kompromis med. Børnesamtaler skal afholdes. Endvidere skal det når en beslutning om tvangsfjernelse er truffet altid vurderes hvordan barnets netværk, fx bedsteforældre, kan involveres.

Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark, tilfredsstillende?
– Dansk Folkeparti mener, at behandlingen af flygtningebørn er udmærket. Flygtninge skal efter Dansk Folkepartis overbevisning have den bedste behandling, hvis det er flygtninge, der ikke på nogen måde kan komme hjem til deres eget land igen. Hvis det skønnes muligt at komme til nærområde skal det ske, for at barnet kan vokse op i en kultur, der minder om deres oprindelige.

Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– I Danmark skal børns ytrings- og tankefrihed sikres. Igennem skolen lærer de om demokratiet og får nogle sociale og begrebsmæssige færdigheder, der gør, at de bør være godt rustet til at medvirke i en demokratisk samfundsstruktur i deres voksenliv. Samtidig bliver de også opdraget til, at vi har ytrings- og tankefrihed i Danmark

Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f. eks på internettet?
– Dansk Folkeparti mener, at man kan gøre mere for at beskytte børn, der via internettet kommer i kontakt med uhensigtsmæssige internetsider. Det er såvel en forældre- som en samfundsopgave, men primært forældrenes.

Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Fysisk og psykisk mishandling af børn er forsat et stort problem i Danmark. Man griber ofte for sent ind, og man er tit for dårlig til at lytte til børnenes signaler. Som borger har man pligt til at indberette enhver mistanke om mistrivsel hos et barn og myndighederne skal handle straks.

Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvilke deres eget sprog?
– Religionsfriheden er sikret i Grundloven, hvilket vil sige at der frihed til, at man kan dyrke den religion, man har lyst til. I Danmark er der skabt gode muligheder for, at etniske minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur samt udvikle deres eget sprog. Vi mener, at modersmålsundervisningen sikkert kan være ganske udmærket, men at det absolut ikke er en offentlig forpligtelse. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er frihed til, at minoritetsgrupper selv kan finansiere deres modermålsundervisning.

Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at beskytte børn mod alle former for seksuel udnyttelse både i Danmark og ikke mindst i de lande, hvor de er mere udsat, end der er her. Man bør opstille sanktioner mod lande, der decideret har børneprostitution, og strafferammen bør hæves.

Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhvervsarbejde gode nok?
– Reglerne for børns erhvervsarbejde er blevet strammet op via EU-direktiver. Vi synes dog, at det er fjollet, at tingene skal styres via EU. Fritidsarbejde skal være indenfor rimelighedens grænser, og vurderes i forhold til det enkelte barn, men det bør også være op til forældrene at sætte nogle grænser for børnene og ikke kun lovgivningen.

Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Børn, der dømmes, skal ikke i fængsler med voksne. Det skal sikres, at der i stedet for er pladser til meget voldelige unge og det kan være nødvendigt, at ungdomsfængsler udbygges.

Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Dansk Folkeparti mener, at den kriminelle lavalder bør sænkes, bl.a. pga at kriminaliteten søger nye veje, og bander og andre grupperinger skubber mindreårige foran sig for at begå kriminelle handlinger, som ingen kan straffes for. Sænkes den kriminelle lavalder vil det være muligt at børn stoppes i en kriminel løbebane, før de forhærdes.

Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Det kunne sagtens forbedres fx ved at kommuner, skoler, idræts- og fritidsforeninger samarbejder på tværs. Det vil kunne sikre større udbredelse til den relevante målgruppe af både børn og forældre og ikke koste dramatisk.

Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder?
– Vi mener ikke, at man bør vedtage en egentlig børnelov, Vi er dækket af FN-konventioner, herunder FNs Børnekonvention. Vi synes heller ikke, at der er brug for en børneombudsmand, i Danmark. Under Ombudsmandens arbejdsområde er der etableret et Børnekontor. Endvidere er det vigtigt at forældre som udgangspunkt har ansvaret for deres børn og hvor de ikke lever op til dette ansvar skal myndighederne gribe ind efter den gældende lovgivning.

Spørgsmål 17: Skal FNs børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Se spørgsmål 16.

Spørgsmål 18: Er der brug for en børneombudsmand i Danmark?
– Se spørgsmål 16.