Beslutninger, der træffes, skal tage hensyn til barnets interesse. Staten skal have nogle regler, der beskytter barnet.

Denne bestemmelse betyder på almindeligt dansk, at når man skal beslutte, hvad der skal ske med børn og unge i en bestemt situation, så skal man altid tænke på, hvad der er bedst for barnet eller den unge selv. Det er det, der ligger i udtrykket, at “barnets tarv skal komme i første række”.

Umiddelbart lyder det jo meget enkelt, men i virkeligheden er det meget sværere – bl.a. fordi det mange gange kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er det bedste for et barn.
Tvangsfjernelser som eksempel

Et godt eksempel på det er sager om tvangsfjernelse, hvor en familie har så store problemer, at samfundet beslutter, at børnene ikke længere skal bo sammen med deres forældre – heller ikke selv om forældrene (og måske også børnene) ønsker det. Det kan for eksempel ske, hvis forældrene har store problemer med alkohol eller narkotika, så de har svært ved at huske, at deres børn skal have mad, skal hentes fra børnehave og skole o.s.v.

Det er klart, at i sager, hvor små børn for eksempel er blevet underernæret, fordi de ikke har fået nok at spise, eller hvor børn har fået alvorlige skader, fordi de er blevet slået voldsomt af deres forældre, er det nødvendigt at sørge for, at de kan komme til at bo sammen med en plejefamilie. Men i mange tilfælde oplever man, at forældrene egentlig gerne vil behandle deres børn godt, men at de bare ikke altid er i stand til det på grund af deres egne problemer. Og så er afgørelsen svær at træffe.
Ingen facitliste

Børnekonventionen giver ikke nogen facitliste i den slags sager. Men den siger, at det man skal overveje er, hvad der er det bedste for børnene. Man kan for eksempel godt forestille sig situationer, hvor det ville være bedst for forældrene, hvis børnene blev i familien, men hvor det ville være skidt for børnene.

I den type overvejelser giver børnekonventionen et klart svar: Dér er børnenes interesser altid vigtigere end forældrenes.
Spørgsmål

• Synes I, at der er situationer i Danmark i dag, hvor barnets tarv ikke kommer i første række?
• Hvad synes I der skal til, før man skal tvangsfjerne et barn fra forældrene?
• Skal et barn selv have lov til at bestemme, om det vil bo sammen med sine forældre eller ej?
• Kan man gøre noget for at hjælpe de børn, der bor på børnehjem i de fattige lande rundt om i verden?
• Burde man vedtage en fælles minimumsstandard for børnehjem, uanset hvor i verden de ligger?