Barnet skal leve godt/sundt og kunne få lægehjælp, når det er nødvendigt. Staten skal nedbringe børnedødeligheden.

og

Barnet har ret til gode levevilkår. Hvis forældrene ikke kan sørge for det, skal staten hjælpe.

I Danmark er vi vant til, at hvis man bliver syg, så kan man også få behandling – enten hos ens egen læge, hos en speciallæge eller på hospitalet. Godt nok er der engang imellem debat herhjemme om, at ventelisterne på hospitalerne er for lange og at folk, der er syge, derfor skal vente for længe på at blive behandlet. Men i udgangspunktet har alle mennesker i Danmark ret til gratis og hurtig behandling, hvis de bliver syge.

Fattige har ikke råd til behandling

Sådan er det imidlertid ikke i alle lande. Især kan det være svært at få behandling i mange fattige lande – både fordi der simpelthen ikke er læger og hospitaler nok, men også fordi mange mennesker ikke har råd til at betale det, det koster at få behandling. I mange lande er det nemlig normalt, at det er patienten selv, der skal betale for behandling, hvis man bliver syg.

Hvis det kun drejer sig om at købe hostesaft eller et glas piller til at slå feberen ned med, så er det måske til at overskue – også selv om så små udgifter faktisk kan være svære at klare i de fattigste familier. Men hvis en sygdom kræver operation, eller hvis den er kronisk, så man i al fremtid skal købe medicin for at holde den nede, så er det tit helt umuligt for familien at finde pengene til at betale.

Værst er det selvfølgelig for de mennesker, der er så syge, at de ikke er i stand til at arbejde. Hvis de ikke kan arbejde, kan de ikke tjene penge til behandlingen og hvis de ikke kan få behandling, så kan de ikke blive raske nok til at arbejde. På den måde kommer mange børn med alvorlige sygdomme helt fra starten af deres liv ind i en ond cirkel, hvor de enten ender med at dø eller at leve i den yderste fattigdom som f.eks. tiggere, fordi de ikke kan forsørge sig selv.

Også problemer i rige lande

Det er imidlertid ikke kun i de fattige lande, at nogle børn ikke får den behandling, som de har brug for. Det er nemlig ikke alle steder, at man har organiseret sundhedsvæsenet på samme måde som i Danmark. I Danmark betaler alle til læger og hospitaler over skatten, og derfor har alle også ret til behandling, hvis de bliver syge. Men i nogle rige lande – som for eksempel USA – skal hver enkelt borger tegne en forsikring, som så dækker udgifterne hvis man bliver syg. Og hvis ikke man har sådan en forsikring, så må man selv betale alle udgifterne.

Det er selvfølgelig især de fattige i USA, der ikke har sygeforsikringer, fordi de ikke synes, at de har råd til at betale for dem. Om det er rigtigt, at de ikke har råd, kan være svært at afgøre, men det er i hvert fald helt sikkert, at flere millioner børn i USA ikke har ret til den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge, fordi deres forældre ikke har nogen sygeforsikring, der dækker dem. Og i modsætning til forældrene har børnene jo ikke selv nogen mulighed for at beslutte, at de vil tegne en forsikring og så skære ned på andre udgifter.

Også i Danmark kan man tegne forsikringer mod sygdom. Forsikringerne betyder, at man kan få hurtig behandling på et privathospital, hvis man bliver syg. FNs Børnekonvention siger, at alle børn har ret til den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge. Sådan er det desværre langt fra i virkeligheden – ikke engang i de rigeste lande i verden, der ellers sagtens ville
Spørgsmål

• Er det en god idé, at behandling o.s.v. er gratis i Danmark, eller får det folk til at bruge systemet for meget?
• Hvis det var nødvendigt at tegne en sygeforsikring for at blive behandlet i Danmark, ville I så betale for sådan en?
• Er det OK, at nogle i Danmark betaler til en forsikring og dermed kan få en bedre behandling end andre?
• Hvordan kan det være, at der også er rige lande, der accepterer, at nogle af børnene i landet ikke får den bedst mulige behandling?