Et handicappet barn har ret til et godt liv.

Der findes mange forskellige former for handicap. Nogle børn bliver født med at handicap, og hos andre kommer det først senere – enten på grund af sygdom eller ved en ulykke. De forskellige former for handicap giver også meget forskellige problemer og udfordringer for den handicappede. Hvis man er blind eller døv, handler det først og fremmest om, at man skal lære at få informationer på en anden måde, end de fleste andre får dem. Hvis man er bevægelseshandicappet, skal man lære at komme rundt ved hjælp af forskellige hjælpemidler. Og hvis man er psykisk handicappet skal man finde ud af, hvor langt man er i stand til at klare sig på lige fod med andre i forhold til f.eks. uddannelse og arbejde.
Samme muligheder trods handicap

Det er dog grundlæggende for alle former for handicap – og det er også det, der står i Artikel 23 i børnekonventionen – at man som handicappet skal have hjælp til at leve et liv, der ligner ikke-handicappedes så meget som muligt. Sådan har det ikke altid været – heller ikke i Danmark. Man skal ikke ret mange årtier tilbage, før handicappede børn blev betragtet som en unødvendig udgift, som man ikke skulle bruge flere ressourcer på end højst nødvendigt.

Samtidig var der også en tendens til at isolere de handicappede fra resten af befolkningen, så man kunne lade som om, at de ikke eksisterede. Det gik især ud over de psykisk handicappede, der ofte blev samlet på store, lukkede institutioner uden mulighed for at leve et liv sammen med mennesker fra resten af samfundet.
Diskrimination fra befolkningen

Mange af de holdninger og metoder er der heldigvis gjort op med i Danmark i dag, men engang imellem oplever man alligevel, at der sker diskrimination af handicappede. Ikke så tit fra myndighedernes side men mere fra den øvrige befolkning, der ikke altid er trygge ved at bo eller arbejde sammen med mennesker, der er anderledes end dem selv. For eksempel har man nogle gange oplevet, at naboer har forsøgt at undgå, at en villa blev indrettet til et hjem for en gruppe psykisk handicappede – blandt andet fordi de var bange for, at det ville betyde, at priserne på villaer i området ville falde.

Den form for diskrimination er det svært at gøre op med i lovgivningen, fordi den handler om, hvordan vi hver især tænker og handler. Så også på det område er idealerne i FNs Børnekonvention ikke noget, som vi bare kan overlade til det offentlige eller til myndighederne – det er også noget, som vi hver især må tage ansvar for i vores egen hverdag.
Stor forskel andre steder

I resten af verden er der meget stor forskel på, hvordan man behandler handicappede børn og unge. Der er en ret tæt sammenhæng mellem tilbuddene til denne gruppe og den økonomiske situation i det enkelte land, og det hænger naturligvis sammen med, at hvis handicappede børn og unge skal have den bedst mulige behandling og hjælp, så er det ofte temmelig dyrt. Og i lande, hvor der for eksempel ikke er mad nok til mange børn, eller hvor der ikke er råd til at vaccinere for meget almindelige og dødelige børnesygdomme, vil de handicappede børn ofte komme meget langt ned på listen over opgaver, der skal prioriteres.

Samtidig vil handicappede børn i fattige familier i den fattige del af verden også mange gange blive udsat for diskrimination internt i familien, fordi børn her først og fremmest opfattes som en investering i fremtiden. Og hvis et barn ikke vil kunne arbejde for familien i fremtiden, bliver det derfor mange gange ikke behandlet lige så godt, som de øvrige børn i familien.
Spørgsmål

• Kender I eksempler på diskrimination af handicappede børn i Danmark?
• Synes I, at det ville være et problem at have en gruppe psykisk handicappede som naboer?
• Er der en grænse for, hvor mange penge det offentlige skal bruge på, at et handicappet barn kan få et almindeligt liv hvis en skole for eksempel skal bygges helt om, for at en kørestol kan komme frem, er det så i orden?
• Kan man gøre noget for at hjælpe handicappede børn i den fattige del af verden og skal man gøre det, når så mange andre børn dør af sygdomme og sult?