Barnet har ret til privatliv. Det betyder blandt andet, at man, når man er hjemme, har lov til at gøre, hvad man vil, uden at andre blander sig i det eller prøver at finde ud af, hvad der foregår. For de fleste af os er det nok ikke det store problem, men for for eksempel kongefamilien og andre kendte kan det godt være svært, når der ligger fotografer på lur og prøver at skaffe fotos til ugebladene.

Det er imidlertid ikke kun voksne, som har deres eget hjem, der har ret til et privatliv. Det samme gælder for børn og unge – også selv om de stadig bor hos deres forældre. Også her afhænger måden, man skal forstå bestemmelsen på, af barnets eller den unges alder. Selvfølgelig skal forældre holde øje med småbørn og sikre sig, at de har det godt, når de for eksempel sover på deres eget værelse. Men når børn bliver større, er det for eksempel ikke i orden, at deres forældre braser ind på deres værelse uden at banke på først. På samme vis må forældre heller ikke læse breve, der er skrevet til deres børn, medmindre børnene er for små til selv at læse dem, eller børnene selv beder forældrene om det.
Må ikke svine andre til

Den del af Artikel 16, der handler om “angreb på ære eller omdømme”, betyder, at det ikke er tilladt at svine børn eller unge til. Hvis en beboer i et kvarter for eksempel er blevet sur på et barn, så må han eller hun ikke klistre plakater op i området, hvor han siger, at det barn, der hedder sådan og sådan, er kriminel eller lignende. Man kan også sige det på den måde, at vold mod børn i alle former er forbudt – også selv om volden handler om at ødelægge barnets omdømme i stedet for at skade det fysisk.

I Danmark er der for det meste en ret stor forståelse for, at børn har ret til et privatliv og at det ikke er rimeligt, hvis der er voksne, der sviner dem til offentligt. Men sådan er det desværre ikke alle steder i verden. I nogle lande har politiet for eksempel meget stor magt og kan uden nogen form for tilladelse brase ind, hvor de har lyst. Nogle gange er det måske, fordi de har fået et tip om, at et barn eller en ung har begået noget ulovligt, men andre gange gør de det også bare for at skræmme børn og unge.
Gadebørn har intet privatliv

Børn, der bor på gaden, har intet privatliv. Foto: Zhao! / flickr
Børn, der bor på gaden, har intet privatliv. Foto: Zhao! / flickr

Mange steder i den fattige del af verden findes såkaldte gadebørn. Det er børn, der ikke har noget hjem, men som arbejder, spiser og sover på gaderne i storbyerne. Det er et meget hårdt liv, og noget af det værste for de børn er netop, at de ikke har noget privatliv. De har ikke noget hjem, hvor de kan gå ind og være i fred for andre, og derfor er de tit udsat for alle mulige former for overgreb. Egentlig burde politiet beskytte de børn, ligesom de bør beskytte alle andre, men desværre er der mange eksempler på, at politistyrken i en del lande forfølger børnene i stedet for at hjælpe dem. I Brasilien er en del gadebørn for eksempel blevet slået ihjel af politiet, fordi de handlende i et område gerne vil slippe af med børnene og betaler politiet for at gøre det grove arbejde.

Børnekonventionen siger derfor, at alle børn har ret til et hjem. Ikke kun for at de kan få opfyldt deres fysiske behov som mad og søvn. Men også for at de kan få det privatliv, som vi i Danmark opfatter som en helt selvfølgelig ting. Når det ikke er sket endnu og der stadig er millioner af børn, der lever på gaden rundt om i verden, så er en del af forklaringen naturligvis, at de lever i fattige lande, hvor det er svært at finde penge til at give dem et hjem. Men det skyldes desværre også, at myndighederne i en del lande er ligeglade med de fattigste børn.

Spørgsmål

• Er det rimeligt, at forældre skal banke på døren til deres børns værelse, inden de kommer ind?
• Hvor gammel synes I, at et barn skal være, før forældrene skal holde op med at åbne barnets post?
• Kender I eksempler på børn eller unge, der er blevet angrebet på deres ære eller omdømme?
• Hvorfor er der stadig børn, der lever på gaden i mange af verdens lande og hvad kan man gøre for at hjælpe dem?