Barnet har ret til at lære at give udtryk for, hvad det mener.

Barnet har ret til selv at bestemme, hvilken gud det vil tro på.

Læs artiklens fulde tekst her

Artikel 13 og 14 i børnekonventionen hænger sammen og handler om, at børn og unge har ret til både at sige og mene, hvad de vil. Igen er det en rettighed, der også gælder for voksne, men i forhold til børn og unge er det særligt vigtigt at gøre opmærksom på den, fordi der eksisterer en traditionel opfattelse af, at børn og unge ikke ved nok eller har erfaring nok til at danne meninger og holdninger, der har nogen betydning.
Forældre og myndigheder begrænser børn

Derfor er det også stadig sådan, at man skal have en bestemt alder, før man kan få lov til at stemme til et valg. I Danmark er den alder i øjeblikket 18 år. Flere organisationer og politiske partier mener, at alderen skal sættes ned til 16 år. Men det spørgsmål blander børnekonventionen sig ikke i, men den siger altså, at børn og unge må tænke og sige, hvad de vil. Hvis man kigger på de forskellige landes problemer med at overholde disse bestemmelser, så er der grundlæggende to områder, der giver problemer.

For det første begrænser forældrene i mange lande deres børns ytrings- og tankefrihed. Og for det andet gør det enkelte lands myndigheder det samme i en række tilfælde. I Danmark blander myndighederne sig næsten ikke i, hvad børn og unge siger og mener, så hos os er det især forældrenes holdning, der kan give problemer. En del forældre, der selv er meget aktive indenfor en bestemt religion, vil også gerne have, at deres børn tilslutter sig den samme religion. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, men nogle gange oplever man, at børnene selv ønsker at tage stilling til deres egen tro og i den slags tilfælde sker det ofte, at forældrene presser børnene ganske voldsomt.
Forhindrer oplysninger

Det kan også ske, at forældre prøver at forhindre deres børn i at få fat i oplysninger om et specielt emne. For det meste sker det, fordi forældrene ønsker at beskytte deres børn, og når det drejer sig om f.eks. pornografisk materiale, er det fuldt ud lovligt og i overensstemmelse med børnekonventionen, at forældre sørger for, at deres børn ikke har adgang til materialet. Men i nogle tilfælde kan man også opleve, at forældre forsøger at forhindre, at deres børn læser materialer med bestemte politiske holdninger. Og den slags tilfælde er mere problematiske, fordi børn og unge faktisk har ret til at danne deres egne politiske holdninger også selv om de er anderledes end forældrenes.

I mange lande er det største problem i forhold til børns ytrings- og tankefrihed imidlertid ikke forældrene men myndighederne. Typisk er det lande, hvor hele befolkningen og altså også de voksne mangler disse grundlæggende rettigheder. Mange gange vil myndighedernes argument være, at de gør det for at skabe ro og orden i landet. At det er meget lettere, hvis man sørger for, at alle mener det samme. Det er det måske også, men hvis man skal have et rigtigt demokrati, så er man nødt til at lade folk træffe deres egne valg. Så kan det godt være, at nogle indbyggere engang imellem træffer nogle valg, som myndighederne ikke bryder sig om, eller at nogle børn får nogle holdninger, som forældrene ikke er enige i. Men det er faktisk hele meningen med et demokrati at vi alle sammen har ret til at være uenige med hinanden.
Spørgsmål

• Har I oplevet eksempler, hvor I ikke fik lov til at sige eller mene, hvad I ville?
• Skal børn og unge have adgang til alle informationer, eller er det rimeligt, at deres forældre og/eller myndighederne sorterer i det, de har adgang til?
• Skal forældrene bestemme børns religion, eller skal det være noget, som de selv afgør?
• Er det i orden, at man skal være 18 år, før man kan stemme til valgene i Danmark?
• Hvorfor er det vigtigt, at alle mennesker har lov at danne deres egne meninger og holdninger?