Spørgsmål 1: Er FNs Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– Det er vigtigt, at vi sikrer børns rettigheder og derfor er det et vigtigt skridt på vejen, at vi har fået FN’s børnekonvention. Konventionen er netop tiltrådt af mange lande, der alle har skullet blive enige om dens indhold. Der kan være en stor fare for, at en del lande ikke vil tiltræde en ændret konvention og det ville være ærgerligt i kampen for børns rettigheder.  Derfor mener SF ikke, at konventionen bør ændres, men vi skal være opmærksomme på, hvordan den gennemføres i praksis.

Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
– Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger?
– Principielt mener vi, at børn født i Danmark skal have ret til dansk statsborgerskab. Sådan er det også i en del andre europæiske lande. Heldigvis er vi kommet det et lille skridt nærmere, da vi i vores regeringstid har været med til at sikre, at unge født og opvokset her kan få en hurtigere og nemmere adgang til statsborgerskab, men det er jo stadig et stykke fra en erhvervet ret til statsborgerskab.

Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Selvom børn i en vis alder har en ret til at blive hørt i forhold vedrørende dem selv, så ser vi desværre, at det ikke sker, fx i sager om tvangsanbringelser og anbragte børns ret til efterværn.  Vi skal oplyse børn om deres muligheder og rettigheder og hjælpe dem til at udtrykke deres holdninger og det er et godt skridt på vejen, at børnene nu har fået et kontor hos ombudsmanden, som behandler deres klager. Det har resulteret i, at flere børn henvender sig af sig selv, men det kan blive bedre. Og vi skal huske, at børn kun kan klage dér, hvis vi har lovgivning på området – og det er der fravær af på især skoleområdet, hvor børn ikke kan klage over urimelige lokaler eller behandling. Det burde vi se nærmere på.

Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– Vi ser desværre stadigt, at kommunerne ikke reagerer tidligt nok eller med den rigtige indsats, når det handler om børn der har det svært hjemme og burde fjernes fra det og anbringes et trygt sted. Eksempelvis så vi i 2011, at en kommune ikke på 11 henvendelser om omsorgssvigtede børn. Først da det gik alvorligt galt, fjernede man børnene. I et andet eksempel sad tvangsfjernede børn i en akutinstitution i to år uden en plan for fremtiden.

– Reglerne er gode nok og kan sikre børn mod overgreb, hvis loven ellers overholdes og bruges. Dog er det behov for at ændre loven, så anbragte unge får ret til også at få voksenhjælp (efterværn), selvom de fylder 18 år. Selvom man er fyldt 18 år, er det nemlig ikke sikkert, at man er klar til at stå på egne ben.

– Det største problem er, at reglerne ikke overholdes eller at dem, der skal hjælpe børn har for travlt. Stramme kommunebudgetter lægger et låg på den gode indsats eller betyder, at sagsbehandlerne sidder med for mange sager, som de har svært ved at nå på en god måde. Det er trist, fordi en ordentlig indsats på området ville kunne spare kommunerne for mange sociale udgifter på længere sigt og vigtigst af alt, sikre børnene et bedre liv.

Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn – og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark – tilfredsstillende?
– Der er sket nogle forbedringer med en ny asylaftale, hvor børnefamilier i højere grad kan bo og arbejde udenfor flygtningecentrene, fordi det godt kan være hårdt at opholde sig der. Desuden er der kommet flere aktiviteter for børnene på centrene. Men vi ved, at ophold på flygtningecentrene gør ondt i psyken og derfor skal flygtningesager behandles hurtigt, så børnene kan få tryghed, stabilitet og ro i deres liv. Vi har været med til at sætte penge af til, at sagsbehandlingstiden kan halveres.

– Men der kan gøres mere. Flygtningebørn bliver i for høj grad behandlet ud fra nogle regler, der er lavet til voksne flygtninge og der er behov for at gennemgå reglerne på området.

Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– Det er vi faktisk ret gode til, men vi kunne godt understøtte børn i at gøre brug af den. Vi har Børnerådet, elevorganisationer, elevråd og det nye børnekontor hos Ombudsmanden, som børn kan klage til og som kan sikre, at børns synspunkter kan komme frem. Nogle gange kan man dog komme i tvivl om, hvorvidt vi virkelig er interesserede i at høre, hvad børnene mener. Når der sker nedskæringer på skoleområdet er det f.eks. sjældent, at pressen spørger en elevrådsformand, hvad hun mener. Ofte vil man i stedet spørge voksne på vegne af børnene.

Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f. eks på internettet?
– Vi er forholdsvist gode til at tage hensyn til at beskytte børn. Vi har aldersgrænse på alkohol og tobak, som beskytter børn og vi har regler, som gør at vi kan støtte børn, der har det svært i skolen eller kan sikre dem mod et dårligt liv med en forælder. Vi har endda lovgivning, som beskytter børn mod, at man henvender sig til dem på nettet for at opnå en kontakt, der senere kan bruges til at lokke dem til sex.

– Men fx er det en udfordring, at internettet kan bruges til at mobbe med. Derfor er det vigtigt at have en mobbepolitik og voksne, der griber ind, når det opdages.

– Og det er vigtigt, at undervise børn i deres rettigheder – det kan være svært at vide, at noget ikke er ok, hvis man ikke får undervisning i det. Og så skal man vide, hvor man kan henvende sig, for at få hjælp. Det skal vi arbejde med, for hver eneste generation af børn, der vokser op. Og vi kan altid blive bedre.

Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Nej, indsatsen er ikke tilfredsstillende. Der er stadig for mange områder, hvor vi ikke er gode nok. F. eks. mener regeringen ikke, at det er et problem, at flere krisecentre for kvinder og børn må lukke. Her kommer børn, der har oplevet, at deres mor – eller måske dem selv – er blevet voldsomt krænket. Også et område som mobning er vi langt fra gode nok til at håndtere. Der er ikke mange skoler eller institutioner, der har en mobbepolitik, og der er endnu færre, som gør en aktiv indsats.

Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvikle deres eget sprog?
– På mange måder er mulighederne ganske gode, men det er klart, at der er visse begrænsninger. At kommunerne ikke længere skal tilbyde tosprogede modersmålsundervisning, er et klart tilbageskridt. Det er også et priblem, at der er så få muslimske plejefamilier. Hvis man er nødt til at sætte et muslimsk barn i pleje, er det jo optimalt, at barnet kan komme til en familie med samme religiøse og etniske baggrund som det selv.

– Vi skal dog også være opmærksomme på, at børnenes ret til egen kultur og religion jo heller ikke må undertrykkes af forældrene. Ofte kommer forældrenes religiøse opfattelse til at virke begrænsende for børnene – det gælder også i danske familier. Forældrene skal huske på, at børn har ret til at danne deres egen religiøse opfattelse, uafhængigt af forældrenes.

Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Vi har gjort meget, men det kan vist aldrig gøres godt nok. Der er langsomt blevet lavet meget lovgivning, der er sørget for gode muligheder, så politiet kan efterforske sagerne og der er sikret behandling til gerningsmændene, så de ikke udsætter nye børn for slemme ting.

– Men internettet er den nye og store udfordring og den kan voksne bruge til at skabe kontakt til børn. Undervisning kan give børn en fornemmelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, så de ikke lader sig lokke til noget, de føler er ubehageligt. Derfor skal den slags på skoleskemaet.

Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhvervsarbejde gode nok?
– Reglerne er ok og der er en balance i forhold til, at de også skal passe deres skole. Også her er det nødvendigt at undervise børn om deres rettigheder, så de ikke udsættes for tunge løft eller får en løn, der er mindre end den, der burde have.

Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Det er helt uacceptabelt. Unge i fængsel risikerer at lære lidt for godt af de erfarne kriminelle. Unge skal ikke spejle sig i kriminelle indsatte. De skal have positive rollemodeller i stedet og heldigvis er det gået den rigtige vej med at sikre, at unge ikke sidder sammen med voksne. Det er i dag reduceret til en kort anbringelse i en nødsituation.

Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Nej, for børn skal ikke i fængsel. Det allervigtigste er, hvad man gør for at hjælpe dem, da kriminalitet tit er et tegn på at der er noget galt i hjemmet, i skolen eller psyken. Men der kunne godt være behov for nytænkning på området, så man kunne bruge restorative justice-modellen. Her sætter man offer og gerningsmand sammen, så begge kan finde ud af, hvad der skal til, for at rette op på den forvoldte skade. Det ved man, får unge til at holde op med kriminalitet og ofrene er glade for at kunne få talt ud og deltage i løsningen.

Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Den generelle opfattelse af, at børn har egne rettigheder er steget og myndighederne bruger konventionen. Men konventionen trænger til at blive implementeret i lovgivningen herhjemme. Men vi skal huse, at alle kommende børnegenerationer skal undervises i konventionen.

Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder?
– En børnelov kunne måske være interessant, fordi man så vil se tingene fra børnenes synspunkt. I hvert fald er en børnemiljølov påkrævet. Der er et stort behov for regler for miljø, så børn kan få en tryg og sikker hverdag. Men der er nok allerstørst behov for, at vi får gennemgået al lovgivning og sikrer, den er i overensstemmelse med børnekonventionen.

Spørgsmål 17: Skal FNs børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Det er vigtigere at se på, om konventionens artikler respekteres i al anden lovgivning.