Konservative
Det mener Det Konservative Folkeparti
Spørgsmål 1: Er FN’s Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– Det Konservative Folkeparti lægger stor vægt på, at alle danske børn er sikret de rettigheder, som følger af FN’s børnekonvention. Det er også vigtigt, at verdenssamfundet er opmærksomt på børns rettigheder, og at der løbende tages initiativer til at forbedre børns rettigheder. Konservative finder dog ikke, at børnekonventionen bør inkorporeres i dansk ret, fordi en inkorporering efter vores opfattelse må anses for unødvendig. Bl.a. fordi Danmark har ratificeret konventionen.
Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
Nej, Det Konservative Folkeparti synes at Børnekonventionen opstiller nogle gode og grundlæggende minimumsrettigheder.
Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger?
– Nej. Et barn, der fødes i Danmark skal have statsborgerskab efter de regler deres forældre kommer fra. Det giver ikke mening, at et barn automatisk får dansk statsborgerskab, fordi det tilfældigvis bliver født i Danmark. Det ville også skabe problemer, hvis det land barnets forældre kommer fra ikke tillader dobbelt statsborgerskab.
Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Man kan ikke give et entydigt svar på spørgsmålet. Det vigtige er, at danske børns interesser bliver varetaget på en god for fornuftig måde. Et barn skal naturligvis høres i sager, der vedrører dem og deres situation. I sager, der vedrører barnets forældres skilsmisse eller sager om samvær bør børn også inddrages i det omfang, det giver mening. Vi Konservative mener dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at barnet ikke skal løse forældrenes konflikter og det er forældrenes ansvar at træffe de beslutninger, der er til mest gavn for barnet. I forbindelse med sager om tvangsfjernelse skal børn ligeledes høres, men barnet bør ikke have ansvar for den endelige beslutning.
Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– At fastsætte regler om tvangsfjernelse af børn er noget at det sværeste for en lovgiver. Reglerne som de er i dag er gode nok, men vi skal sikre, at myndighederne er klædt på til at træffe den rigtige beslutning i tvangsfjernelsessager. Desværre har vi igen set eksempler på sager hvor kommunerne ikke reagerer på gentagne underretninger, og hvor børn misrøgtes og ikke fjernes.
Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn – og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark – tilfredsstillende?
– Uledsagede flygtningebørn betragtes som en særligt sårbar gruppe af flygtninge, og der er derfor i udlændingeloven en række bestemmelser og retningslinjer, som sikrer barnets rettigheder i forbindelse med behandlingen af deres asylansøgninger, herunder muligheder for i visse tilfælde at få opholdstilladelse, selv om sagen ikke kan behandles, eller barnet får afslag. Uledsagede mindreårige bliver indkvarteret på særlige asylcentre med specialuddannet personale. Vi mener, at man fra politisk side gør, hvad man kan for at disse børn sikres deres rettigheder på trods af deres bedrøvelige start på livet, men hvis der er måder at forbedre forholdene for disse børn, er vi naturligvis villige til at se på det.
Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– I Danmark er vi faktisk gode til at sikre børns ytrings- og tankefrihed. Det er bl.a. gennem folkeskolen, at børn lærer om demokrati og gøres opmærksom på deres frihedsrettigheder, herunder deres ytrings- og tankefrihed. I forbindelse hermed er det dog vigtigt at pointere, at hvor der er en rettighed, er der også en pligt til at håndtere denne med respekt for sine medmennesker. En udøvelse af sin ytringspligt kan medføre ansvar og erstatningspligt.
Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f.eks. på internettet?
– I Danmark gøres meget for at beskytte børn mod materiale i medier og på internettet, der skader deres velfærd. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, men vi har som samfund også en pligt til at sikre, at børn ikke bliver udsat for ubehageligt materiale og mobning i deres dagligdag, herunder på internettet. Debatterne må foregå lokalt i familier, skoler, fritidshjem og ikke komme fra stive retningslinjer på Christiansborg.
Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Fysisk og psykisk mishandling af børn hører under de groveste forbrydelser der findes. Der er mange kræfter i gang her og i udlandet for at gøre en indsats for at beskytte børn mod mishandling. Et land som Danmark skal kunne yde en solid og holdbar indsats på området, fordi vi har en tradition for professionelt socialt arbejde og den nødvendige lovgivning. Det er Konservatives opfattelse, at indsatsen mod fysisk og psykisk vold mod børn er et område, der altid kan gøres bedre.
Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvikle deres eget sprog?
– Der er gode muligheder. Forældre har mulighed for at opdrage deres børn og indføre dem i den kultur og det sprog som forældrene kender til og taler.
Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Et barn, der bliver seksuelt udnyttet er ét barn for mange. Derfor er bekæmpelsen af forbrydelser mod børn en evig kamp, som aldrig må stoppe.
Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhvervsarbejde gode nok?
– De regler som gælder for børns mulighed for at have et erhvervsarbejde i dag er gode som de er. Børn skal have mulighed for at arbejde, men de skal også have mulighed for at være børn. De penge, som børn tjener ved erhvervsarbejde bør alene udgøre et supplement til børns underhold, da det er forældrene der har ansvaret for, at børn har, hvad de har brug for.
Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Nej, for lovovertrædere under 18 år vil frihedsstraf i sagens natur være absolut sidste udvej – og det vil altså kun være rimeligt i grove gentagelsestilfælde. I andre meget alvorlige sager vil en ungdomssanktion kunne være en mulighed. Grundlæggende set er det Konservatives holdning, at børn skal leve en tilværelse i trygge rammer, hvor kriminalitet ikke frister eller synes nødvendig.
Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Nej. Den kriminelle lavalder ligger på et fornuftigt niveau i dag, men der bør sættes ind tidligt over for børn, der risikerer at komme ud i en kriminel løbebane. Dette kan f.eks. ske gennem et styrket samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet.
Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Ja, det er Konservatives opfattelse, at der bl.a. i folkeskolen er tilstrækkeligt med undervisning, der vedrører demokrati og rettigheder for forskellige grupper i samfundet.
Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder?
– Nej, en vedtagelse af en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder, vil ikke sikre børns rettigheder mere end de love, regler og konventioner, der allerede er gældende. Kommunerne arbejder stadig med implementeringen af Barnets reform som er en række redskaber til at sikre børns velfærd og rettigheder.
Spørgsmål 17: Skal FN’s børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Det er der ingen grund til. Danmark er allerede i kraft af at have ratificeret konventionen forpligtet til at overholde den. Børnekonventionen bliver ikke en vigtigere retskilde af, at den bliver implementeret i dansk lovgivning.
Spørgsmål 18: Er der brug for en børneombudsmand i Danmark?
– Der er allerede flere offentlige institutioner, private initiativer og foreninger, der varetager børns interesser. Det Konservative Folkeparti ser ingen grund at til at oprette en ny offentlig myndighed som en børneombudsmand vil være.