Spørgsmål 1: RadikaleBnavnetraekEr FNs Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– Det er Radikale Venstres holdning at alle børn bør sikres beskyttelse, omsorg og mulighed for deltagelse. I forhold til disse formål er konvention en dækkende hensigtserklæring. Problemet er, at der ikke bliver gjort nok for at få konventionen implementeret. Næsten alle verdens lande har skrevet under på Børnekonventionen, men det er ikke svært at finde grove overtrædelser af mange af artiklerne – f.eks. artikel 19 (beskyttelse mod mishandling) eller artikel 28 (ret til undervisning). Vi skal i Danmark også blive bedre til at implementere Børnekonventionen – og her kunne vi starte med at inkorporere Børnekonventionen i den danske lovgivning.

Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
– Diskussioner af den type – om sletninger eller ændringer – flytter fokus fra den grundlæggende pligt til at sørge for at konventionen bliver opfyldt. Derfor er det ikke et spørgsmål som er vigtigt for Radikale Venstre.

Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger
– Ja, hvis forældrene har tilknytning til Danmark, og forældrene selv ønsker det

Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Nej, det gør der ikke. Men vi arbejder konstant på at gøre det bedre. Med bisidderordningen sikrer vi, at udsatte børn og unge får bedre muligheder for at blive hørt. Ligeledes sørger børnesamtaler i skilsmissesager, at børn høres. Alt det er helt klart en positiv udvikling, men vi kan og skal stadig gøre mere for at sørge for at børn bliver hørt.

Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– Der er altid plads til at forbedre reglerne om et så vigtigt emne som tvangsfjernelse. Man kan ikke sætte tal på hvor mange eller hvor få børn der optimalt set skal tvangsfjernes. Det vigtige er, at vi får anbragt de rigtige børn, dem hvor det er nødvendigt og gavnlig at tvangsfjerne, men at vi ikke fjerner børn, hvor det ikke er nødvendigt. I mange familier giver det bedre mening at lave en bedre forebyggende indsats, så vi oftere undgår de situationer, hvor det er nødvendigt at tvangsfjerne et barn.

Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn – og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark – tilfredsstillende?
– På nogle områder er der sket vigtige fremskridt i Danmark. Fx betyder asylaftalen fra 2012, at børns ophold i asylcentrene er langt kortere end tidligere, fordi sagsbehandlingstiden er blevet meget kortere, og fordi mulighederne for at flytte ud af centrene er blevet langt bedre. Det er også godt, at kommunerne er blevet pålagt en bedre en bedre integrationsindsats over for nytilkomne flygtninge. Men der er også områder, hvor vi ikke er i mål endnu. Meget tyder på, at de usikre fremtidsmuligheder for uledsagede mindreårige ikke er godt for disse børns trivsel. Men de er en udsat gruppe, og det er vigtigt, at vi kan give dem et godt fodfæste i livet. Derfor vil Radikale Venstre gerne gå deres vilkår og muligheder efter i sømmene. I forhold til børn, der har humanitært ophold i Danmark, er det vigtigt for Radikale Venstre, at Børnekonventionen tages i betragtning. Der har været eksempler på, at det ikke har været tilfældet, men vi vil holde myndighederne fast på, at det er fortid nu.

Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– Generelt har børn i Danmark gode vilkår – herunder ytrings- og tankefrihed. Det sikrer vi ved at inddrage børn og unge i den offentlige samtale. Det gør vi ved at lade børn deltage i skolebestyrelserne i folkeskolen og ved at sikrer et acceptabelt udbud af public service materiale målrettet mod børn. I 2013 trådte en lov i kraft, som elevråd i ungdomsuddannelser…..

Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f. eks på internettet?
– Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at børn og unges medievaner ændrer sig drastisk i øjeblikket. Vi kan ikke forvente at kunne kontrollere, hvad børn kan se på internettet. Men vi skal sørge for at lovgivningen følger med. Radikale Venstre mener, at vi skal styrke Medierådet og vi skal hjælpe forældrene med beskytte børnene ved at oplyse dem om de risici, der findes på nettet, og hvad man kan gøre ved dem. For det er i høj grad et forældreansvar at beskytte deres børn mod materiale på internettet og tv. Der vil også være ting vi ikke kan beskytte vores børn mod og derfor er det vigtigt at forældre, lærere og foreninger tager ansvar for at tale med børnene om, hvad de ser og oplever på internettet, i spil, reklamer og film. På den måde kan børn og unge få behandlet det de ser og få et mere nuanceret billede af, hvad de ser på internettet.

Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Ja, når vi opdager mishandling, er vi gode til at sætte ind og beskytte børnene. Men vi skal blive meget bedre til at opdage mishandling end vi er i dag. Det er vigtigt, at både lærere, pædagoger, socialarbejdere og politiet arbejder sammen for at opdage mishandling af børn og få det stoppet hurtigst muligt.

Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvikle deres eget sprog?
– For Radikale Venstre er det vigtigt, at der i Danmark er gode støttemuligheder til foreningsliv, også til minoritetsforeninger. Ligeledes er vi glade for, at det på folkeskoler med mange minoritetselever ofte prioriteres at vide noget om og markere minoritetsbørnenes mærkedage og traditioner. Et særligt indsatspunkt, hvor Radikale Venstre meget gerne vil have en bedre indsats er i forhold til børnenes modersmål. Modersmål betyder meget for både identitet og indlæring og derfor er Radikale Venstre tilhænger af modersmålsundervisning.

Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Børn skal beskyttes mod seksuelle overgreb. Og vi skal som samfund gøre alt for at forhindre seksuelle overgreb på børn. Generelt, er vi gode til at behandle sager, hvor vi har opdaget pædofili. Og med børneattester har vi et godt system til at beskytte børn mod pædofile, men vi skal blive bedre til at opdage seksuelle overgreb på børn. Igen er det et fælles ansvar, hvor pædagoger, lærere, socialarbejdere og andre borgere skal hjælpe og ikke være bange for at reagere hvis de opdager overgreb på børn.

Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhversarbejde gode nok?
– Reglerne afspejler EU-reglerne på området og er umiddelbrat gode nok. Man kan overveje at informere børn og forældre tydeligere om arbejdsvilkår og –risici

Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Nej. Unge der begår kriminalitet skal straffes. Men Radikale Venstre tror ikke på det hensigtsmæssige i at placere børn sammen med voksne i fængsler. I et voksenfængsel ville unge komme i kontakt med hårdkogte kriminelle og dermed er der en stor risiko for, at vi skubber de unge ud i en kriminel løbebane. Børn skal anbringe i lukkede institutioner, hvor der er ressourcer til en bred vifte af behandlingsmuligheder. Den største og vigtigste opgave er at sikre sig, at disse børn og unge ikke vender tilbage til kriminalitet. Derfor er disse institutioner bygget op omkring et samarbejde mellem de sociale myndigheder og politiet

Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Nej. Det var en stor fejl at sænke den kriminelle lavalder til 14 år og vi er glade for at have hævet den til 15 år igen.

Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Nej, men der er sket væsentlige fremskridt. Lovgrundlaget er på plads bl.a. med Barnets Reform fra 2010, men lovgivning gør det ikke alene. Myndighederne skal være bedre til at høre børn og fortælle dem om deres rettigheder. Specielt i skilsmissesager er det tit, at barnet ikke bliver hørt. Det skal der laves om på, så barnet kommer i centrum i sager om skilsmisse, anbringelser og andre sager som inkluderer børn.

– Det samme gør sig gældende hvis vi kigger på folkeskoleloven. Den pålægger skolerne at undervise i børns rettigheder, men det er ikke tilstrækkeligt. Folkeskolen skal blive bedre til at inkludere konventionen i undervisningen, ligesom politikere, foreningslivet og andre, der arbejder med børn i det daglige, skal være bedre til at få udbredt kendskabet til børns rettigheder og Børnekonvention. Her skal alle være med til at tage ansvar.

Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder
– Barnets Reform fra 2011 er en stor forbedring af området ved at være en fuldkommen gennemgang af reglerne, som vedrører udsatte børn. Derudover mener vi, at børnekonventionen som udgangspunkt bør inkorporeres i dansk lovgivning. Det fjerner ikke alle problemer fra den ene dag til den anden, da vi allerede ved at have ratificeret konventionen er forpligtiget til at overholde den. Men ved at inkorporere konventionen viser vi, at Børnekonventionen skal tages seriøst af embedsmænd og jurister.

Spørgsmål 17: Skal FNs børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Se spørgsmål 16.

Spørgsmål 18: Er der brug for en børneombudsmand i Danmark?
– Radikale Venstre synes, at ombudsmandsinstitutionen er en vigtig funktion i forholdet mellem den enkelte borger og forvaltningen – såvel den statslige som den kommunale. Derfor er vi rigtige tilfredse med det børnekontor, som ombudsmanden har oprettet. Her kan børn få hjælp og klage over den behandling de har været udsat for i det offentlige system. Derfor mener vi ikke, at det er nødvendigt at lave en decideret børneombudsmand.