Spørgsmål 1: Er FN’s Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– FN’s Børnekonvention fra 1989 er resultatet af langvarige forhandlinger i FN og er altså udtryk for et kompromis, hvor der er taget vidtgående hensyn til kulturelle, etiske, religiøse, politiske og andre forskelle. Landende har løbende tilsluttet sig og i dag har i alt 192 lande ratificeret børnekonventionen. Konventionen skal selvfølgelig revideres en dag, men det kan være en proces der varer længe.

Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
– Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger?
– Venstre støtter den nugældende ordning, hvor det ikke er fødselsstedet, men forældrenes statsborgerskab, der er afgørende. Det modsatte ville skabe en uholdbar situation, hvor f.eks. diplomaters børn automatisk ville blive statsborgere, selvom forældrene ingen intention har om at leve resten af livet i Danmark.

Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Med hensyn til forældremyndighed og bopæl ved skilsmissesager skal barnet spørges, hvis det er fyldt 10 år. Her bør der naturligvis tages vidtgående hensyn til barnets synspunkter, uden at barnet dog får ansvar for at bestemme, hvor det skal bo. I det omfang reglerne overholdes, høres børn tilstrækkeligt.

Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– I det omfang reglerne overholdes, finder vi dem tilstrækkelige.

Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn – og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark – tilfredsstillende?
– Uledsagede flygtningebørn er i en særligt udsat situation, hvor de har brug for støtte, omsorg og opbakning. Derfor er Venstre tilfredse med, at der udpeges en personlig repræsentant, der skal varetage barnets interesser og støtte barnet under asylsagens behandling, fx gennem tilstedeværelse under selve asylsamtalen.

Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– Vi har ytringsfrihed i Danmark og det gælder store som små. Desuden har vi en række kontrolinstanser og et børnekontor under ombudsmanden.

Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f. eks. på internettet?
– Venstre mener, at det først og fremmest må være forældrene og andre ansvarlige, der må træffe forholdsregler med henblik på at beskytte børn mod skadelige påvirkninger. Det er klart, at handlinger, som er strafbare, naturligvis skal håndteres af myndighederne, men forældrene har gennem opdragelse, nærvær og påvirkning de bedste forudsætninger for at beskytte børnene. Det gælder i den fysiske verden og på internettet.

Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Ja, særligt efter vi har forbedret muligheden for at opdage og behandle misbrug af børn i 2013.

Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvikle deres eget sprog?
– Venstre finder de lovgivningsmæssige rammer tilfredsstillende.

Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Der er i dag meget strenge regler for seksuel udnyttelse af mindreårige, men vi skal jævnligt overveje, om de er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Det er klart, at beskyttelsen mod seksuel udnyttelse af skal have en meget høj prioritet, og straffene skal være hårde.

Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhvervsarbejde gode nok?
– Ja, i det omfang reglerne overholdes.

Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Børn under 18 år skal som udgangspunkt ikke sidde i Kriminalforsorgens institutioner sammen med voksne. I tilfælde, hvor den pågældende har begået meget grov kriminalitet, og hvor det på grund af meget voldsom adfærd ikke er muligt at benytte en sikret institution, kan det dog undertiden være nødvendigt.

Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Venstre finder det væsentligt, at man i meget særlige situationer – fx i forbindelse med banderelateret vold -ikke har en situation, hvor ældre kan skubbe yngre foran dig, netop for at undgå at blive straffet. Den kriminelle lavalder bør derfor ses som et led i den forebyggende indsats mod kriminalitet.

Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Ja.

Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder?
– Nej, børns rettigheder er sikret gennem øvrig lovgivning og diverse kontrolinstanser.

Spørgsmål 17: Skal FN’s børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Nej. Børnekonventionen er ratificeret, og det finder Venstre tilfredsstillende.

Spørgsmål 18: Er der brug for en børneombudsmand i Danmark?
– Nej. Vi har et børnekontor under ombudsmanden. Det finder Venstre tilstrækkeligt.