Frank Høj ny konsulent i DUI

15. juni 2018

frank-hoejDen tidligere professionelle cykelrytter Frank Høj starter som ny udviklingskonsulent i DUI-LEG og VIRKE fra den 1. august. Frank har indtil nu været ansat som konsulent i DGI Storstrømmen og har sideløbende arbejdet som konsulent og coach i eget navn frankhoj.dk.

Frank kommer dermed med en stor erfaring som udvikler af lokalt frivilligt arbejde, og er kendt for sin energi og sin stor vilje til at få ting til at lykkes.

Opgaverne for den nye konsulent
Frank kommer til at arbejde med udvikling af organisationens aktiviteter igennem de mange afdelinger landet over, herunder oprette nye aktiviteter/afdelinger.

Konkret vil den nye konsulent have følgende ansvarsområder:

  • Arbejde bredt omkring udvikling, og særligt medlemsvækst – herunder opstart af nye afdelinger og aktiviteter
  • Besøge afdelinger og rådgive disse, samt drive processer om udvikling af arbejdet
  • Bidrage med at udvikle projekter og nye tiltag
  • Bidrage til udvikling af vores kurser, uddannelser og lejre
  • Være sparringspartner for de øvrige ansatte
  • Bistå sekretariatschefen i udviklingsopgaver

Mere om Frank Høj
Blandt karrierens bedste resultater var 6. pladsen i landevejsløbet ved Sommer-OL 2000 i Sydney samt 8. pladsen ved Sommer-OL 2004 i Athen.

Han har siden 1995 kørt for en række professionelle hold, og har blandt andet deltaget i både Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a Espana. Han stoppede som aktiv i 2010. Frank Høj var i perioden 2014-2015 landstræner for det danske paracykel-landshold.

Frank Høj er AP Graduate i Management ligesom han er Exam. Sundhedscoach, og er desuden ambassadør for Hjertetouren.

Hverdagen på Bryggen
Frank ser frem til at smide DGI cykeltrøjen og arbejde med udvikling af afdelingerne i DUI. Udgangspunktet for arbejdet bliver i fra kontoret på Islands Brygge, hvor arbejdet vil foregå i tæt dialog med kontorets øvrige medarbejdere.