DUI-LEG og VIRKE var i år med hele to steder til Kulturnatten i København.
På Christiansborg lavede LandsBørneUdvalget Kastearmbånd og fortalte om kampagnen stop hadbeskeder på sociale medier hos Socialdemokratiet. Der var masser af mennesker og Mette Frederiksen kiggede endda forbi og hørte om konferencen.
Hos Arbejdermuseet i Rømersgade fejrede FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation Arbejderbevægelsens 150 år jubilæum. Det blev fejret med taler, receptioner og optog i løbet af dagen og da mørket faldt på, var DUIere fra forskellige Vestegnsafdelinger klar med et faneværksted så de besøgende børn kunne få deres helt eget arbejderfane med hjem. Desuden kunne man gå på opdagelse i quizzen om Børns Rettigheder.
Kulturnat afholdes i København hvert år fredagen hvor efterårsferien starter.