Praktiske oplysninger
NYT INFO OMKRING AKTIVITETS FESTIVALEN 2022
Ikke, at jeg tror, at Aktivitetsfestivalen kommer bag på nogen, men mere for at give jer en opdatering på, hvad I kan forvente i weekenden d. 7 – 9. oktober 2022, hvor vi åbner dørene for dette årets HALLOWEEN – Aktivitetsfestival på Munkebo Skole på Fyn fra fredag kl. 19:00 til søndag kl. 12:30.
Håber at vi ses😊
Prisen er 300 kr. pr. person og man tilmelder sig via medlemssystemet senest d. 16/9-2022.
Aktivitetsfestivallen er for alle afdelinger og aldersgrupper – så tøv ikke med at tilmelde jer.
Praktisk info: (dog med ret til ændringer).
Vi skal sove på Munkebo skole, så husk noget at sove på, der vil være nattevagter til stede og her har vi et ønske om, at hvis I sidder med nogle medlemmer over 18 år, som kunne tænke sig at være nattevagt, så hører vi meget gerne fra jer, vi skal bruge.
- Navn
- Afdeling
- Tidspunkt, hvor man kan tage vagten.
- Dag, hvor man kan være vagt på.
Forplejning m.m.
Vi skal spise alle måltider i Munkebo Hallen som ligger få meter fra skolen. Det er hallens personale, som laver mad til os i løbet af weekenden – Så man skal IKKE medbringe service og viskestykke i år, da hallen klarer opvasken for os.
Det er også i hallen at børnene og andre slikmunde kan købe slik.
Aktiviteter
Det er også i hallen alle aktiviteter, kommer til at være i løbet af weekenden og her vil vi blive rigtig glade, hvis I som afdeling vil byde ind med en aktivitet. Aktiviteten behøver ikke være Halloween præget, alle aktiviteter er velkomne.
Svømmehal
Der er mulighed for at komme i Svømmehallen lørdag fra kl. 13:00 til kl. 17:00, så husk endelig badetøj, vi opfordre dog til at børnene ikke har fået lavet ansigtsmaling inden de tager i svømmeren, men venter til efter svømmeturen.
Åbent HUS
Lørdag mellem kl. 10:00 – 12:00 vil der være Åbent Hus, så tag endelig godt i mod folk, der kigger ind, og fortæl dem alle de fede historier vi har i DUI-LEG og VIRKE.
Lørdag aften
Lørdag aften har vi i traditionens tro selvfølgelig booket ”manden med Ilden”, og ikke leen. Han vil optræde kl. 20:30 udenfor og det vil vare ca. 30 min.
Lørdag aften er jo osse Ofrings aften, så her skal vi rasle med knogler og kæder, så vi kan skramme alle onde væsner væk, festen foregår i hallen og starter efter ”Manden med Ilden” – Til en Ofringsfest er man jo klædt i raslefulde kostumer/udklædninger, det er jo Halloween
MU haha haha…….
Zombie løb og vandrerpokal – søndag
Søndagen slutter af med et Zombie løb, hvor vi også skal sende vandrepokalen fra 2021 videre (Det var 2. plads pokalen, der blev til vandrepokal, så det går igen til 2. pladsen).
Der er en ”To go” pose, som I kan få med til turen hjem i bussen/bilen.
Øvrige oplysninger:
Der bliver sendt et infobrev ud efter sidste tilmelding til de deltagende afdelinger, omkring adresse, check ind m.m.
NYT! – Forældre/børnerum
Som noget nyt i år har vi lavet et forældre/børnerum, så har man børn under 5 år, som skal tidlig i seng, kan man booke sig ind i dette rum.
Vi – i Aktivitetsudvalget – håber, at I vil deltage og komme og hjælpe os med at skramme de døde tilbage til kirkegården, feste, hygge og være aktive sammen med os.
Vi glæder os i hvert fald til at se jer alle på Fyn.
Gode ideer – kom frisk.
Sidder I med idéer, en nattevagt, en frivillig, som vil hjælpe os, en aktivitet eller andet, så kan man skrive til moni@dui.dk, også hvis man har spørgsmål til udvalget.