Karriere – Bliv en del af DUI

 

Vil du være en del af et fællesskab med plads til alle, hvor Fællesskab, Medborgerskab og Leg er i fokus, og hvor vi arbejder for at gøre en aktiv forskel for børn, unge og familier?

Så er DUI-LEG og VIRKE lige stedet for dig! Hos DUI-LEG og VIRKE er vi en frivillig-drevet familieorienteret børne- og ungdomsorganisation, som tilbyder fritidsaktiviteter, der fremmer leg, sammenhold, solidaritet og udvikling for børn, unge og familier.

Hvis du er interesseret i at arbejde for DUI-LEG og VIRKE, så hold øje med siden her, hvor vi slår ledige stillinger op.

 

 

Praktikplads med opstart til sommer?

Vi søger lige nu 2 praktikanter til vinterhalvåret 2025. Som Praktikant hos os får du ansvar, kreativ frihed og mulighed for at udvikle dine kompetencer i en frivillig-drevet organisation, samtidig med at du gør en forskel for børnefamilier.

Se og læs mere om de to ledige praktikpladser her:

Events og Kommunikations Praktikant

  • Til dig der brænder for at arbejde med events, kommunikation og marketing, og som drømmer du om en praktikplads, hvor du kan være kreativ og engageret.

Projekt- og Afdelingsudviklings Praktikant

  • Til dig der brænder for projektudvikling, frivillige fællesskaber og organisering, og som drømmer om en praktikplads, hvor du kan udvikle koncepter, skabe struktur og styrke en frivillig organisation.

 

Opstart: 1. August 2025

Sted: DUI-LEG og VIRKE’s sekretariatet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby

Ansøgningsfrist: 12. Maj 2025

Nysgerrig på hvordan det er at være praktikant hos os? Så se her hvordan en typisk dag vil forløbe: Én dag som praktikant

 

Studentermedhjælper søges til "Byg Din Fremtid"

Vil du være med til at give unge i København nye muligheder? DUI-LEG og VIRKE søger en studentermedhjælper til projektet Byg Din Fremtid!

Projektet giver unge i 7.-10. klasse praktisk indsigt i håndværksfagene – og i København står vi bag et cykelværksted, hvor de unge lærer at reparere cykler, samarbejder om projekter og får støtte til at finde fritidsjob eller læreplads.

Som studentermedhjælper bliver du ansvarlig for at drive projektet lokalt, koordinere frivillige og sikre et godt forløb for de unge.

 

Læs stillingsopslaget her:

Studentermedhjælper til Byg Din Fremtid i København

 

Opstart: Hurtigst muligt

Sted: DUI LEG og VIRKE København, Sibeliusgade 41, 2100 København Ø.

Arbejdstid: 15 timer om ugen

Ansøgningsfrist: Løbende – vi ansætter, når vi finder den rette

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Hos DUI-LEG og VIRKE er der plads til alle og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Du er mere end velkommen til at kontakte os, såfremt du har nogle spørgsmål.
Vi er klar ved mail: dui@dui.dk eller telefonen på +45 36 17 72 00.