Af Johanne Frederikke Mortensen
D. 22. Juli 2011 skete det. 69 mennesker blev dræbt på Utøya. De fleste var unge. Her seks år senere d. 1.-3. September 2017 var vi ca. 100 unge mennesker fra 22 forskellige nationer samlet på Utøya. Samlet for at mindes. Samlet for at kæmpe imod had. Samlet for at skabe dialog.
Gennem workshops og forskellige oplæg, har vi undersøgt og diskuteret køn, race og politisk orienterings indflydelse på ekstremisme. De mange forskellige nationers deltagelse har nuanceret disse samtaler. For ekstremisme er ikke det samme i Brasilien som i Norge. Kønsroller noget andet i Kenya end i Danmark.
Da jeg d. 1. September ankom på Utøya, ledsaget af tre andre fra DUI – LEG og VIRKE: Marcus, Mark og Christina, føles det hele først lidt uvirkeligt. Jeg kiggede mig omkring, fik øje på utallige træer, bakker og græsarealer. Øen fremstod fredelig og idyllisk. Men når nu jeg kendte øens historie, lod jeg mig bare ikke købe med den beskrivelse. På ydersiden virkede øen altså som en lidt tilfældig, flot og hyggelig ø med passende faciliteter til en konference som vores. Men når man kigger nærmere har øen de ar, jeg vidste burde gemme sig et sted.
Arrene gemte sig blandt andet inde i en bevaret bygning Breivik har udført et stort antal af sine skud i. Der kan ses skudhuller i væggene og blomster med tilhørende billeder af ofre er placeret rundt omkring i lokalet. Der var også lavet en tidslinje over hændelserne d. 22. Juli. Der var tilføjet SMS-beskeder lejr-deltagere og pårørende imellem.
Tankevækkende weekend
Det var en ambivalent følelse at stå midt i målet for mordet på så mange mennesker. Mennesker der kunne have været mig. Unge socialister. På trods var mit humør højt det meste af weekenden. For nøj, hvor var det spændende at skulle tage så vigtigt og højaktuelt et tema op sammen med unge fra så forskellige baggrunde og steder i verden. Og uanset hvor skræmmende lokationen end måtte virke, er det ikke til at løbe fra hvor oplagt et sted det er for en konference som denne.
Vi brugte hændelsen på Utøya som et gennemgående eksempel og udgangspunkt for vores samtaler, men kom også ind over ekstremisme hvor motiverne har set anderledes ud. Hele weekenden var enorm lærerig og tankevækkende. Både i forhold til arbejdet med ekstremisme, beliggenheden for konferencen og ikke mindst set med internationalistiske øjne. For der blev bygget bånd og der blev inspireret på tværs af Stillehavet, Middelhavet og Atlanten.
