MINI-GUIDE: Opret en opkrævning
Man kan opkræve kontingent på 2 måder. Enten via abonnementer eller via en enkelt opkrævning. Abonnementer anbefaler vi hvis man opkræver i starten af året, da den efterfølgende bliver opkrævet på samme tid næste år. Hvordan man laver en almindelig opkrævning der ikke er som abonnement kan du se her.
(Klik på billederne for at gøre dem større)
1. Klik ind under “Betalinger” på menuen til venstre. Klik på “opret betaling” i toppen.
2. Udfyld blanketten. Det er vigtigt at der står kontingent og hvilken periode det dækker f.eks. “Kontingent 2024” eller “Kontingent 2024 – 1. halvår”. Start- og slutdato er hvilken periode opkrævningen er åben. Hvis man f.eks. lægger en opkrævning ind på en gruppe, så vil alle der bliver tilføjet gruppe i den åbne periode automatisk få tilsendt en opkrævning. Når betalingsfrist og pris er udfyldt, skal man altid huske at “Mobilepay” er markeret. Hvis man vil opkræve familier, så skal “Opkræv husstand” også være markeret. For så modtages der kun en samlet opkrævning pr. familie. Du er nu klar til at “Vælge betalere”.
3. Under “Vælg betalere” vælger man enkeltpersoner eller grupper som skal opkræves. Bemærk alle der er i gruppen vil blive opkrævet. Hvis der tilføjes nye medlemmer til gruppen i opkrævningen åbne periode, bliver de automatisk opkrævet.
4. Når opkrævningen er oprettet, vil den kunne findes under “Betalinger”, klik på den opkrævning du vil se nærmere på.
5. Under den enkelte opkrævning kan man se hvem der har betalt. Når der er betalt vil personen eller familien, være markeret med en mørk farve. Hvis man har betalt på anden vis (f.eks. via bank, nemtilmeld, lokal mobilepay), kan man klikke på “Tilføj note” og tilføje et billede med dokumentation for indbetalingen. Herefter kan man klikke på “godkendt”.
6. Hvis man har behov for at se hvad der er kommet ind i en givet periode, så kan man klikke på “betalingsstrøm” og indtaste den periode man ønsker at de.