DEL 1 – Præsentation af det nye medlemssystem
(for alle frivillige)
Se optagelse fra onsdag den 15. november 2023
Formål med mødet:
Vi præsenterer her det nye medlemssystem i overskrifter for at gøre overgangen så nem som muligt. Det nye system bringer en lang række spændende muligheder og forbedringer, hvilket kan virke overvældende. Vi har derfor valgt at starte med en overordnet præsentation og vil efterfølgende dykke ned i de enkelte funktioner i kommende webinars.
På mødet vil Peter Wilgaard, der er Direktør for Min Forening, sammen med Claes og Joachim fra sekretariatet præsentere det nye medlemssystem ud fra følgende dagsorden:
Dagsorden:
- Præsentation af det nye system: Vi introducerer de vigtigste aspekter af det nye medlemssystem.
- Den videre proces: Vi deler information om, hvordan systemet vil blive integreret i løbet af det kommende år.
- Spørgsmål og svar: Vi giver dig mulighed for at stille spørgsmål og få klarhed omkring systemet.
Bemærk:
Vi gentager det samme webinar tirsdag d. 21. november for dem, der ikke kan deltage på dette tidspunkt.
Mødet vil desuden blive optaget og efterfølgende lagt ud på DUI 1,2,3 platformen, så dem der ikke kan deltage, har mulighed for at se præsentationen i deres eget tempo. Vi opfordrer alle interesserede til at tilmelde sig mødet og besøge platformen senere for at se optagelsen og få adgang til eventuelle supplerende materialer.