Vi er nået til sidste del af vores portræt af DUIs store historiefortæller, Hans Hansen, 80 år. Nedenstående er fjerde af fire dele, hvor Hansen fortæller som sit mangeårige forhold til DUI – LEG og VIRKE – læs del 1, del 2 og del 3. Samtidig benytter vi lejligheden til at genuploade filmen DUI – 100 år, hvor Hans Hansen yder et væsentligt bidrag.
Drømmen om igen at lave et rigtigt børneblad lykkedes i 1988. Det var igen Hanne, der klarede alt det praktiske. Nu havde DUI sammen med DSU sit eget trykkeri, SCOOP-Tryk. Her kunne vi sidde efter arbejdstid og lave blad. Hanne var her på hjemmebane, der var ikke noget mere med at ligge på gulvet og redigere. Jeg fik lov til at skrive og tegne, og Hanne havde en dæmpende virkning, hvis jeg blev alt for fantasifuld. Bladet hed først LIREKASSEN, men sidenhen REGNBUEBØRN, for nu var DUI blevet miljøbevidst ligesom alle andre.
DUIs miljøbevidsthed medførte også, at jeg sammen med Krister, min søn, udtænkte og fremstillede et miljøspil i stor skala i 1990. Det var i hvert fald opstillet en gang og spillet ved et arrangement på vores efterskole Billeshave. Det var konstrueret på sammen måde som et matadorspil, hvor man kørte rundt med små biler og besøgte verdens forskellige lande, hvor man kunne investere sine penge i virksomheder, både med og uden miljøbeskyttelse. Men når der kom for mange virksomheder, blev forureningen for stor, så verden gik under og spillet var forbi.
Barnets Århundrede
Det sidste større projekt, jeg var indblandet i, eller rettere sagt, selv havde fået idéen til og lokket DUI til at gennemføre, var Barnets Århundrede. Udgangspunktet var, at den svenske feminist (ville vi nok sige i dag) Ellen Kay i begyndelsen af 1900-tallet havde lanceret udtrykket Barnets Århundrede. Projektet lod sig kun gennemføre ved økonomisk støtte fra Ungdommens Fællesråd, og en meget stor indsats fra medarbejdere i de deltagende afdelinger.
Projektet beskrev udviklingen i børns kår i det tyvende århundrede. Det skete bl.a. ved hjælp af en vandreudstilling. Det blev til 14 opstillinger rundt om i landet. Desuden fik vi startet nogle erindringsgrupper af ældre folk, der fortalte om deres egen barndom. Disse erindringer blev udgivet som hæfter i 2002 og 2004. Desuden kom to hæfter, der henvendte sig til børn, det ene handlede om børns fritid, det andet om børns arbejde, skole, sygdom og pligter i århundrede. Endelig kunne vi slutte med en bog om emnet, der udkom i 2003 og henvendte sig til voksne.
DUI – 100 år
Endelig blev DUI 100 år i 2005. Til den lejlighed skrev jeg en bog om DUIs historie Her går drenge Her går piger. Den blev vist noget større end først tænkt, men vi holdt budgettet og den blev færdig til tiden.
Endelig må jeg også tilstå, at jeg som medlem af hovedbestyrelsen og/eller forretningsudvalget i landsforbundet gennem årene har været med til at tage enkelte kloge, men nok flere ukloge, beslutninger. Men trods alt, DUI består endnu. For som de små piger fra Bavnehøj afdeling sang på vores JUBI-lejr i 1975: Der er ingen, der kan klare DUI!
DUI – stadig en aktiv familieorganisation
