i 2017 fylder DUIs store historiefortæller, Hans Hansen, 80 år. Det fejrer vi med et portræt af manden, der om nogen har været med til at skabe fortællingen om DUI – LEG og VIRKE. Nedenstående er anden af fire dele, hvor Hansen fortæller som sit mangeårige forhold til DUI – LEG og VIRKE – læs del 1 her. Samtidig benytter vi lejligheden til at genuploade filmen DUI – 100 år, hvor Hans Hansen yder et væsentligt bidrag.
I DUI fik jeg mulighed for at gøre alle de ting, jeg ikke kunne: skrive historier og digte – selvom jeg stavede som en brækket arm – tegne og male, lave melodier og meget andet. Så det forsatte jeg med de følgende 72 år.
En af disse aktiviteter var fantasilegen. Det er en slags totalteater med udklædte poster bygget over en eller anden historie, som vist nok blev udviklet af en af vores medarbejdere i Husum afdeling.
Jeg har været med til at lave mange fantasilege i DUI gennem årene. Sidste gang var på vores jubi-lejr på Fyn i år 2000. Vi rejste naturligvis tilbage i tiden, et århundrede ad gangen, indtil vi i år 1000 nåede en ivrig missionær, der vil døbe os i en sø.
Fart over Falken
I 1960’erne havde man i nogle år forsøgt at omdanne medlemsbladet Falken til et egentlig børneblad. Robert Lindahl var stadig redaktør, men det var Werner Pawl, som i praksis var både redaktør og klarede layout. Werner var et helt fantastisk menneske og helt igennem en autodidakt. Jeg kom med i Falkens redaktion og lærte snart en hel del af ham. Han gik ud og tiggede gamle klicher hos fagbevægelsens forskellige blade. Så fik man stukket en kliche ud og fik valget, om man ville skrive en artikel eller en historie, der passede til billedet.
Efter et par år gik Robert af som redaktør og Werner havde så meget andet at lave, og så blev jeg redaktør og praktisk gris med ansvar for, at der blev afleveret et layout udkast med tekster og billeder på en bestemt dato. Det varede vist 2-3 år, så fik jeg også travlt med så meget andet. Da jeg efterhånden nærmede mig de 30 år, kom jeg i tanke om, at jeg måske burde lære noget, sådan noget rigtigt, som man måske kunne leve af.
Medvirkende var vel også, at jeg havde mødt Christine, en tysk pige, der var au pair-pige hos en dansk familie i Sverige. Når hun besøgte mig i weekenderne, lå jeg for det meste på gulvet med enden i vejret mellem bunker af papir og billeder, der udgjorde det førstkommende nummer af Falken.
Næstved og hele verden
I 1973 flyttede Christine og jeg til Næstved, hvor jeg havde fået arbejde. Der gik ikke ret lang tid før jeg blev kontaktet af landsforbundet, der spurgte om jeg ikke havde lyst til at være med til at lave dette eller hint. Det første var vist et hæfte om Latinamerika, hvor jeg lavede et vist ret så ambitiøst forslag til et emnearbejde. Derefter fortsatte det med indslag både på påskekurser og på JUBI-lejre gennem mange år.
Samtidigt deltog vi begge i det lokale DUI-arbejde og var med til at starte en ny afdeling i den sydlige del af Næstved, der fik det lidt besynderlig navn Sankt Jørgens afdeling. Det skyldes dels, at vi fik lov til at benytte Sankt Jørgens kirkes lokaler, dels at Sankt Jørgen i middelalderen var de spedalske og andre udstødtes helgen. Og netop Næstveds sydkvarter havde i de år mange sociale problemer.
I 1970 startede DUI en kampagne for bedre legeforhold for børn under mottoet PLADS TIL LEG. Der blev udsendt et hæfte med aktivister. Dertil har jeg skrevet et skuespil med titlen Hvad skal vi lege? Jeg må have skrevet det efter, at vi flyttede til Næstved. Det passer ikke så godt med at kampagnen blev sat i gang i 1970. Men måske har et lovet emnehæfte været forsinket. Den slags er jo af og til sket i DUI.
Den svære tid under 2. verdenskrig
