Af Marcus Larsen, LUU og DUI Skovlunde

Jeg, Johanne, Christina og Mark har været på Utøya, hvor vi har lært en hel del om mennesker og andre kulturer. Vi har været 22 forskellige nationer, fra henholdsvis Norge og Sverige selvfølgelig – men også fra Kenya, fra Brasilien, Italien, Island, Peru, Georgia og mange andre lande. Vi har haft en masse debatter om emnerne og en masse gode foredrag, som vi vil kunne udbringe og bruge i vores dagligdag – men også snakke om indenfor DUI og i samarbejde med andre organisationer.

Vi har fået mulighed for at komme ud til en ø for der sket en hel masse, og hvor vi har kunne lære noget ud fra det. Det har været en værdifuld tur, hvor vi har haft mødt folk der har snakket om, hvordan det har været før og efter angrebet på øen. Hvordan de er kommet igennem, men også hvordan de kom videre. Vi har haft en masse workshops, hvor vi har lært om hinanden fra forskellige synspunkter.

Folket der bor der har valgt at lave små mindesteder, som et symbol for de unge der har været en del af hændelsen. Jeg synes personligt, at det er stort de har gjort så meget ud af det. De ser ikke kun det negative, men valgt at se positivt på det og komme videre. Deres mindesteder har kun gjort dem stærkere. Der levet et mindetræ hvor folk der kommer og besøger øen kan skrive en betydningsfuld tekst eller ord.

Stedet er et utroligt vidunderligt, men også et skrækkeligt sted i forhold hvis man tænker på hvad der sket. Vi havde den fornøjelse at få en guidet tur rundt på øen, hvor vi fik fortalt hele historien. Blandt andet hvordan folket på øen har fået lavet et stort mindehus rundt om administrationsbygningen, der var blevet angrebet. Der var lavet en tidslinje fra alt hvad der skete i Oslo til Utøya fra kl 15-22, hvor de detaljeret har skrevet hvad der skete fra minut til minut. Udover det havde de offentliggjort 10-12 personers beskeder, hvor man kunne læse sig frem til på norsk hvordan de i chok og panik har skrevet til deres forældre og venner. Jeg, og alle andre, blev helt rørt over at læse det, og man kunne virkelig mærke det tog hårdere på andre end nogen.

Sidste dag fik så en tur ind til Oslo, hvor vi var i mindecentret – etableret på stedet, hvor bomberne sprang. Der hvor der var kommet flere hundrede til skade, udover de 69 døde og 60-100 sårede på Utøya. Vi fik meget mere af hændelsen og baghistorien at vide – og fik hørt nogle interview med folk der havde overlevet, trods alvorlige skader fra skud eller fragmenter.

Alt i alt synes jeg, det har været en fornøjelse at få den ære at kunne opleve denne tur og videreformidle den viden og forståelse jeg har fået.

En tur som denne har været sat et præg på mig og de andre.