DUI-LEG og VIRKE har overtaget formandskabet for ABN – Arbejderbevægelsens Børneorganisationer i Norden

1. februar 2021

 

Lørdag d. 23. januar, fik DUI-LEG og VIRKE overdraget formandskabet for ABN – Arbejderbevægelsens Børneorganisationer i Norden for de næste tre år. De skete på en online kongres, som kun havde de absolut mest nødvendige emner på dagsordenen.

På kongressen blev Harun Muharemovic fra DUI-LEG og VIRKEs hovedbestyrelse valgt som formand for ABN. Harun sagde følgende i forbindelse med valget:

”Jeg glæder mig helt vildt til at sætte fokus på udveksling mellem lokalforeninger. Det er afgørende at vores medlemmer kan mødes og lade sig inspirerer af andre unge fra resten af norden. Jeg håber desuden at vi kan fortsætte arbejdet med Demokratiskolen, som allerede har skabt mange gode oplevelser og læringer for de unge medlemmer i DUI-LEG og VIRKE.”

Til sommer håber medlemsorganisationerne igen at kunne mødes, for at tale om retningen for ABN.