Danmark Spiser Sammen og du kan være med

12. august 2020

Danmark Spiser Sammen afholdes hvert år i uge 17 og uge 45. Her kan man invitere lokalsamfundet til fællesspisning og tage en snak om fællesskab og ensomhed.

Danmark Spiser Sammen er et initiativ under Folkebevægelsen mod Ensomhed, som sætter fokus på fællesskaber. Folkebevægelsen mod Ensomhed består af mere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, som har sagt ja til at arbejde aktivt for flere fællesskabet og mindske ensomhed. Se mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her.

 

Sådan kommer man med til Danmark Spiser Sammen

Alle kan lave fællesspisninger under Danmark Spiser Sammen ugen. Du kan inviterer naboerne til mad og fællesskab, eller åbne DUI huset op for lokalsamfundet til et dejligt måltide og måske nogle aktiviteter.

danmarkspisersammen.dk kan du se alle registrerede måltider og selv oprette et måltid.

 

Hvad skal man tænke på når man opretter et arrangement?

  • Hvad vil i med middagen og hvor mange skal inviteres?
  • Hvem planlægger dagen og hvor mange frivillige har i brug for?
  • Hvor afholder i fællesspisningen henne?
  • Hvordan vil i gerne huskes som vært for middagen?
  • Hvordan vil i få folk til at komme?

 

Hvad skal i tænke over under arrangementet?

  • Hvis i lægger fællesspisningen tidligt på aftenen, er det nemmere at få børnefamilier med
  • Hvis i vælger vegetarisk mad, så tilgodeser man flest muliges ønsker til maden (tænkt eksempelvis over halal eller kosher hvis i vælger en ret med kød i)
  • Hvem dækker op, vasker op, laver aktiviteter, indkøber mad og tager billeder? Kan man inkludere gæsterne i opgaverne, så flest mulige skaber fællesspisningen sammen?

 

Få hjælp til dit arrangement

Hvis i gerne vil afholde et arrangement, men synes at planlægningen eller markedsføringen er lidt svær, så er der hjælp at hente på Forbundskontoret.

Her kan du finde logo pakker og markedsføringsskabeloner til din afdeling, men du kan også tage fat i Tobias på tobias@dui.dk eller 61262596 hvis der er noget han kan hjælpe med.