Arbejd med børns rettigheder i Minecraft

26. marts 2020

 

Når man taler om børns rettigheder, bliver emnet tit global retfærdighed. I Minecraft kan deltagerne bygge den verden de gerne vil være en del af.

 

Minecraft har det sidste årti været mange børn og unges fortrukne spil og en parallel verden, hvor man kan være sammen på afstand. Minecraft er et program der downloades til din computer, men som også synkroniseres og derfor også kan spilles med andre online.

Man kan spille Minecraft på forskellige måder:

  • Survival- og Hardcore mode: Her kan man spille forskellige baner. Man har en karakter, som bliver sulten og som kan blive skadet. Man skal derfor samle mad og ressourcer for at overleve.
  • Creative mode: Her får man adgang til alle byggeklodser, og kan derfor bygge lige præcis det man har lyst til. Her kan man bygge sit eget hus eller et kendt monument som Amalienborg eller Frihedsgudinden.
  • Adventure- og specator mode: Her kan man besøge verdener som andre har bygget, og få inspiration til sit eget næste byggeprojekt.

 

Brug “creative mode” til at bygge den verden du gerne vil være en del af

Især “creative mode” er interessant i DUI-LEG og VIRKE. Creative mode kan bruges til at bygge steder der betyder noget for deltagerne, eller bygge den verden de gerne vil være en del af.

Bygger deltagerne eksempelvis veje til biler? Eller cykler vi rundt?

Og hvad med skolen. Er det en stor legeplads eller klasselokaler som vi har det i dag?

 

Tre gode råd til Minecraft

  1. Slip kontrollen: Det vigtigste omkring Minecraft, er at det er børn og unge som er eksperter – og det er helt okay. Spørg deltagerne til råds og bliv gode til spillet i fællesskab.
  2. Lav fælles spilleregler: Ligesom på legepladsen, eller i DUI Huset, er det vigtigt at man aftaler hvordan vi opføre os sammen, når vi spiller Minecraft. Aftal derfor nogle regler eksempelvis omkring respekt for hinandens byggerier og at vi hjælper hinanden.
  3. Giv deltagerne roller: Hvis i har et begrænset antal computere til rådighed, kan i enten bede deltagerne om at tage computere med, eller uddele roller. Ved at give deltagerne roller, kan i sikre at flere føler sig inkluderet i spillet.

 

Hvordan kommer jeg i gang med Minecraft?

Minecraft downloades her.

Minecraft koster cirka 200 kr. for en standard pakke.

Minecraft bruges også til undervisning i nogle skoler. Her benyttes versionen “Minecraft: Education Edition“.

 

Få hjælp til fundraising og instruktion

Der findes forskellige puljer, hvor du kan søge støtte til teknologiaktiviteter.

Skriv til Udviklingskonsulent Tobias Simonsen på tobias@dui.dk eller på 61262596, så hjælper han med fundraising og planlægningen af de første afdelingsaftener.

 

#MinecraftEDU @PlayCraftLearn