DUI-Høje Taastrup præsenterer sit efterårsprogram ved et åbent hus-arrangement søndag den 25. august klokken 11-14.
Åbent hus-arrangementet finder sted i DUI’s lokaler på Husmandsvej 4 i Taastrup.
Her kan børnene prøve aktiviteter som for eksempel udendørsspil og ’det muntre køkken’. De kan også være med til at lave pandekager og popcorn over åben ild – DUI har nemlig tændt bål op i haven.
Derudover har børnene mulighed for at opstille deres egen salgsbod, hvis de vil sælge legetøj og andre ting.
DUI-Høje Taastrup serverer saftevand og frugt for deltagerne. Arrangementet er gratis, og alle er velkommen på dagen, hvor børnene og deres forældre også får præsenteret efterårets aktivitetsprogram i DUI-Høje Taastrup:
”Vi har lavet et program, der henvender sig til alle børn og unge i målguppen seks til 14 år, der ønsker en sjov og spændende fritid, og som gerne vil møde nye venner,” siger Claus Johnsen, formand for DUI-Høje Taastrup.
”Vi håber også at se DUI’ere fra naboafdelingerne her på Vestegnen,” siger afdelingens kasserer Klaus Lüth, som også er med til at arrangere åbent hus-arrangementet.